Dokumentformater & Typografier

Dokumentformater

For at forstå hvordan tekstbehandlere, regneark og præsentationsprogrammer virker bliver man nød til at have en forståelse for et Markup Language virker.

Herunder kan du se det Markup Language som Internettet bruger ( HTML - HyperText Markup Language), som ikke er så forskelligt fra det som vores Officeprogrammer anvender: XML (eXtensible Markup Language) , men langt mere overskueligt til at forklare sammenhængen. Der er en forklaring på de enkelte elementer i den røde parantes bagefter.

	
<h1>Overskrift 1</h1> ( Overskrift type 1 )
<p>tekst bla bla bla</p> ( Brødtekst )
<p>Tekst bla bla bla</p> ( Brødtekst )
<img src="billedfil"/> ( Billede )
<h2>Underoverskrift 1.1</h2> ( Overskrift type 2 )
<p>Tekst bla bla bla</p> ( Brødtekst )
<img src="billedfil"/> ( Brødtekst )

Dette er også forklaringen på hvorfor det nogle gange går galt når vi skriver noget. Så længe tingene er klart adskilte så vil elementer flytte sig for hinanden, men elementer står inde i hinanden, som det f.eks. sker med tekst og billede, så sker der nogle gange det at billede og tekst flytter sig på en måde vi ikke forventer det. Det betyder at vi nogle gange bliver nød til at klippe et billede ud af en tekst, og så indsætte det et andet sted, for at få det ønskede resulatet.

Dette er et problem for alle Office programmer internt, men især eksternt. Dette giver også en forklaring på hvorfor det nogle gange kan være vanskeligt at flytte et dokument fra et Officeprogram til et andet - eller blot fra version til version. Især MS Office er problematisk her.

PDF

Svaret på ovenstående problem er at anvende et helt andet format, nemlig: PDF (Portable Document Format ). Dette dokumentformat er skabt til print og kan vises på alle maskiner. Det er endda muligt i nogle versioner at beskytte dem med passwords eller at gøre sådan at man kan indtaste nye data på dem.

Når man afleverer opgaver bør man altid aflevere i PDF format - med mindre der er krav om andet!

Typografier

Bogstaver er ikke bare bogstaver. Valget af bogstaver får betydning for hvordan vi læser og opfatter en tekst, og valget af skrifttype kan få betydning for hvordan vi opfatter en tekst, hvor vigtig en tekst er og hvor seriøst vi tager den. Når vi taler om bogstaver på en computer taler vi om skrifttyper eller fonte.

Grundlæggende findes der 3 typer af fonte, som er designet til hver deres formål:

• Seriffer
• Sans-seriffer
• Skærmfonte

Noget man skal være opmærksom på når man arbejder med fonte er, at langt de fleste er designet ud fra bogtrykkerkunstens principper. Det skal man overveje når man tænker på at vi i dag anvender mange forskellige outputs.

(Sans)seriffer

I Typografien inddeler man grundlæggende fonte i 2 grupper: Seriffer og sans-seriffer. Herunder er vist 2 klassiske fonte, som findes på alle operativsystemer: Arial og Times New Roman.

På tegningen herover er serifferne markeret med gråt, og de er igennem tiden blevet anvendt i brødtekst, fordi de giver øjet en "linie" et følge. Skal man læse store tekstmængder er denne skrifttype klart at foretrække. Sans-serifferne bliver anvendt når man vil have ekstra opmærksomhed, f.eks. i overskrifter.

Det er den klassiske måde at anvende typografier, men de har en problemstilling, og det er at de er designet til tryk - ikke til skærmbrug.

Skærmfonte

Prøv at kigge på illustrationen ovenfor igen og læg mærke til ordene serif og sans-serif. Læg mærke til den font. Det er en sans-serif, men den er også anderledes end de to klassiske skrifttyper. De grå streger er erstattet af kurver. Alt efter hvilken skærm du sidder med vil du se en større eller mindre forskel. Sidder du ved en højtopløst skærm (ppi), vil du lægge mærke til at der er langt færre "hakker" i skærmfonten end i de klassiske fonte. Pointen er, at du skal vælge dine fonte alt efter dit output.

Hvis man ved at læreren anvender en skærm til at læse ens opgave bør man anvende skærmfonte.

Du skal vælge dine fonte alt efter dit output

Eksempler

Professionel og studiesammenhæng

Når man skriver dokumenter i professionel og studiesammenhæng bør man anvende de klassiske fonte med skrå sider. Serifferne til brødtekst og større tekststykker og sans-serifferne til til resten.

Til skærm

Når du læser denne guide ser du den font Ubuntu anvender (henvisning). Herunder kan du se Microsofts font verdana.

Læg mærke til at kursiv virker langt mere effektiv ved de klassiske fonte end ved skærmfonte. Man bør altså overveje effekter og opsætning mere når man designer til skærm!

Mange af de fonte som Microsoft Office anvender som standard er ikke frit tilgængelige på nettet. Det betyder at man ved at anvende disse fonte risikerer at modtageren får et andet layout og indtryk af din skriv.

Til kode

Til kode anvender man den type fonte der kalder for monospace. Det specielle ved disse fonte er, at de alle fylder det samme i bredden. Det er også en effektiv måde at vise at noget er kode:

	
a = 0
while a < 10:
    a +=1
    print (a)
print ("\nNu har vi udskrevet de 10 første tal")
	

Symboler

har man brug for symboler kan man anvende Webdings. Ubrugeligt til alt andet end symboler ;).

Ændring af udseende

Overordnet set gælder følgende retningslinier:

Fed (bold)

Brug aldrig fed, med mindre du bruger det til at fremhæve overskrifter. Sæt indstillingen i typografien.

Kursiv (fremhævning)

Kursiv anvendes når noget skal fremhæves. Anvend det når det er noget der er vigtigt eller specielt, f.eks. når du citerer tekst, for at tydeligegøre at man ikke selv har skrevet det. Citater bør altid omsluttes af citationstegn uanset om man ændrer skrifttypen.

Fordelen ved at anvende kursiv er også, at skærmlæsere gør opmærksom på at det er kursiv. Det er altså godt for tilgængelighed

Understregning

Brug aldrig understregninger!

... medmindre det er til den første linie i et forretningsdokument hvor første linie angiver indholdet.

Farvet tekst

Farvet tekst skal ligesom negativ tekst ses som en illustrativ effekt og bør kun anvendes i den sammenhæng. Når vi læser er bogstaverne reelt set den mørke del af den lyse baggrund, og jo mindre kontrasten er, jo sværere får vi ved at læse det.

At Microsoft Word anvender blå fonte til deres overskrifter betyder ikke at det er en god ide.

Brug aldrig underlige fonte

... specielt ikke Comic Sans MS. Få skrifttyper har som denne rejst debat. Den er nok det nærmeste man kan komme kitsch indenfor fontverdenen.

Læs mere her: 6 dårlige eksempler: Når Comic Sans bliver lidt for komisk