Introduktion til Geany

IDE

Geany er et IDE (Integrated Development Environment), som er beregnet til at arbejde med med programmering og tekstfiler. Det er altså en løsning til at dække mange løsninger. En af fordelene ved geany er den simple brugerfalde samt den lette måde at lave snippets, så man hurtigt kan indsætte kode man skriver ofte.

En af de ting man skal vænne sig til er, at geany arbejder med rene tekstfiler. Dvs. at man selv skal sørge for at indstille Geany til det rigtige format. Åbner man f.eks. en HTML eller en CSS fil, så vil geany automatisk anvende de rigtige indstillinger. Det er kun når du starter nye filer og projekter op, at man skal lave arbejdet.

Installation

Geany hentes på adressen: https://www.geany.org/Download/Releases.

Du skal anvende den version der passer til din computer.

For en windowscomputer går du til Windows Binaries, og for en Mac går du til Mac OSX.

Browser

Det er vigtigt at man anvender en browser der følger web-standarderne, så der bør man anvende enten Google Chrome eller Firefox. Du kan installere dem fra nedestående hjemmesider

Google Chrome: https://www.google.com/chrome/browser/desktop/index.html

Mozilla Firefox: https://www.mozilla.org/da/firefox/new/

Overblik

Når man åbner geany får man adgang til brugerfladen. Umiddelbart virker programmet simpelt og meget skrabet, men det er en meget avanceret tekstbehandler til filer. Den indeholder et hav af funktioner der kan understøtte programmøren i hans arbejde.

Som alle andre programmer har Geany en menulinie og herunder en række ikoner der giver adgang til nogle helt basale funktioner.

Arbejdsområdet

I venstre side er der et område der kan vise forskellige ting. Ved at klikke på piletasterne kan man vælge mellem at se:

  • Symboler: For HTML's vedkommende vil det være overskrifterne h1, h2, h3 osv. Ved at anvende denne menu kan du springe mellem de forskellige områder i din kode.
  • Documents: De dokumenter du arbejder med, så du kan åbne dem direkte.

Den centrale del af programmet er der hvor man skriver koden.

Man kan have flere filer åbne på samme tid. Hvis filnavnet i tab'en er rød er der blevet ændret i filen, og indholdet er ikke gemt endnu.

Tastetur genveje

Funktion Genvej
Næste Tab <Primary>+Page Down
Forrige Tab <Primary>+Page Up
Zoom ind <Primary>++
Zoom ud <Primary>+-
Kør fil F5 (Mac: Fn+F5)

File-menuen

I fil-menuen har du adgang til at oprette og gemme dokumenter.

Læg mærke til at der ikke er en tasteturgenvej til Save As.... Det er af praktiske årsager. Når man koder er der ofte så mange binder mellem de forskellige filer, at man ikke ændrer på filnavne. Derfor har en programmør altid en plan for hvad filerne skal hedde fra starten af, og så skal de ikke ændres.

Når der står <Primary> betyder at man skal bruge Ctrl på Windows/Linux og Cmd på Mac.

Genveje i file-menuen

Funktion Genvej
Åbn fil <Primary>+o
Åbn valgt/markeret fil <Primary>+Shift+o
Gem fil <Primary>+s
Gem Alle <Primary>+Shift+s
Luk fane <Primary>+w
Luk alle faner <Primary>+Shift+w

Search-menuen

I search-menue har du adgang til de funktioner hvor du kan søge kodestumper i dit dokument og erstatte tekst med ny tekst.

Find

Når vi skal finde en bestemt tekststreng i vores fil, og så kan vi anvende menuen Search -> Find (Ctrl+F). Søgningen kan laves meget præcis og både være i hele dokumentet eller en markeret del

Erstat

Når vi skal erstatte en bestemt tekststreng i vores fil, og så kan vi anvende menuen Search -> Find in Files (Ctrl+Shift+F). Søgningen kan laves meget præcis og både være i hele dokumentet eller en markeret del

Genveje i search-menuen

Funktion Genvej
Søg <Primary>+F
Søg og erstat <Primary>+H
Søg i filer <Primary>+Shift+F

Document-menuen

I document-menuen kan du lave forskellige indstillinger til dit dokument. En af de vigtigste menuer her er den der hedder Set Filetype. Med den menu kan du sørge for at Geany kan læse din fil og farvecode dine dokumenter for et større kodeoverblik

I undermenuen Set Filetype vælger du hvilken type dokument det er. HTML og CSS ligger begge to under Markup Languages

Dette kan være praktisk at vide, især hvis du opretter nye dokumenter du ikke har gemt endnu. Er det et dokument der allerede er gemt korrekt, så vil Geany genkede filtypen og selv sætte dokumentet op.

Så du vælger selv om du vil indstille dokumentet, eller gemme det korrekt før du begynder at skrive kode.

Læg mærke til... at jeg har sat flueben ved Line Wrapping. Så sikrer man sige at Geany selv "wrapper" linierne hvis de fylder mere end skærmens bredde.

Opsætning

Geany er sat godt op som standard, men plejer at ændre nogle ting for at gøre mit arbejde mere effektivt. Ændringer laves menuen Edit → Preferences. Du kan også anvende genvejstasterne Ctrl+Alt+p.

Editor → features

Sæt flueben i Line wrapping, så Geany automatisk "folder" linier der er for lange til skærmen

Editor → Completions

Her er der virkeligt noget at hente når man programmerer, ved at vælge de fleste af Auto-close quotes and brackets. Vælg alle pånær "Single quotes. Det bliver simpelthen for træls at skulle slette når man kun har brug for et '.

Editor → Display

Her har jeg valgt to ekstra flueben:

Invert syntax highlighting colors gør at Geanys baggrund bliver sort, og det er mere behageligt hvis man skal sidde og kode i lang tid.

Show indentation guides laver nogle lodrette linier i ens kodefiler, så det bliver tydeligt når der er hele afsnit der er indrykket.

Tools → Browser

På Windows

Ændr Browser feltet til: chrome eller Firefox.

På Mac

Ændr Browser feltet til: open a "Google Chrome" eller open a firefox

Templates

Her kan du ændre dine personlige data, så de kan autoindsættes i din kode hvis du ønsker det.

Keybindings

Denne fane er interessant at kigge i hvis du gerne vil lære genvejstasterne til Geanys mange funktioner. Hvis man arbejder meget med Geany kan de gøre ens arbejde med at kode og skrive tekst meget mere effektiv.

Snippets

Snippets er den smarte måde at arbejde med Geany. Snippets gør, at man kan lave koder, der kan "folde" sig ud til hele sætninger, f.eks. så koden _h1 bliver til <h2></h2> med curseren inde i elementet. Man anvender en snippet ved at skrive koden og trykke på Tab. Disse snippets skal oprettes i filen snippets.conf, som tilgås ved at vælge menuen Tools → Configuration Files → snippets.conf.

En snippets oprettes med følgende kode:

[Kode]=[Snippet]

F.eks:

h1=<h2>%cursor%</h2>

Snippets oprettes ved at indsætte dem i den rigtige sektion. Hvis det f.eks. er en snippet der skal anvendes i et HTML dokument skal det gøres i [HTML] delen af snippets.conf. Skal en snippet kunne anvendes i alle dokumenter skal den indsættes i sektionen [Default].

Syntaks

Snippets anvender standard C syntaks dvs:

Tegn Betydning Forklaring
\ Escape character (indkodningstegn) Det efterfølgende tegn skal tolkes på en anden måde
\n Ny linie Indsætter et linieskift
\s Whitespace (usynligt tegn) Indsætter et tomt tegn - et mellemrum
\t Tabulator indrykning Tegnene flyttes en tabulator hen ad linien
%cursor% Cursor placering Der hvor curseren er placeret, og hvor man starter med at skrive
%....% Anvendes til at indlejere snippets i snippets. Den indlejrede snippet skal ligge i afsnittet [Special]

Eksempler

I de nedenstående eksempler er cursorplaceringen vist med en lodret streg | .

Snippet Man indtaster Resulatet
h2=<h2>%cursor%</h2> h2 Tab <h2> | </h2>
tj=Forfatter:\n\tThomas Jensen\n\tLærer tj Tab Forfatter:
    Thomas Jensen
    Lærer

Snippets fil

Herunder kan du hente en snippets fil der har de mest basale HTML5 og CSS snippets. For at anvende dem skal du erstatte indholdet i den oprindelige snippets fil med indholdet i den nye fil.

Du kan hente en snippets filen her: snippets_til_uv_geany

Stavekontrol

For at få stavekontrollen aktiveret i Geany, skal man først installere plugin pakken. Den kan hentes her:

https://plugins.geany.org/downloads.html

Efter installationen aktiverer du Geanys spell-checker plugin ved at gå til menuen: Tools → Plugin Manager og markere Spell-Check.

_
_

Hent ordbøger

Geany anvender de samme ordbøger som Libreoffice, og er en .oxt fil, som reelt er en fil pakket med zip. De skal hentes på følgende adresser:

Tilføj ordbog

Ordbøgerne kommer ned som *.oxt filer, men det er reelt blot en zippet fil. For at pakke dem ud skal du først omdøbe den, så det bliver en *.zip fil. Herefter kan du dobbeltklikke på filen, for at få adgang til filerne derinde.

Nu skal vi pakke filen ud i en mappe så Geany kan få adgang til dem. For at gøre det så nemt som muligt pakker vi den ud i vores personlige mappe på computeren. I mit tilfælde er det mappen: C:\Users\ThomasJensen\Ordboger\ (o fordi Geany's konfigurationsfiler kan ikke læse ø'er)

For at Geany har adgang til ordbogen skal vi aktivere den. Det gør vi ved at bruge menuen Edit → Plugin Preferences.

_
_

Flere ordbøger

Hvis du ønsker at anvende flere ordbøger, henter du filerne til computeren og pakker dem ud i samme mappe. Så kan du vælge den ordbog du ønsker.

For at ændre ordbogen går du ind i menuen Edit → Plugin Preferences og vælger den ordbog du ønsker at anvende.

Genvejstaster

Geany er modsat en tekstbehandler designet til at gøre det effektivt at bruge et tastetur. Derfor vil mange af de operationer man laver når man manipulerer med tekst, åbner og gemmer filer være tilgængelige igennem genvejstaster.

Du kan få et overblik over genvejstaster her: geany_genvejstaster.html