Manuel fotografering
Dette er den guide jeg gerne ville have haft da jeg begyndte at eksperimentere med selv at indstille kameraet.
Guiden er et forsøg på ikke at være overfladisk, og et forsøg på at gå dybere med det teoretiske hvor det giver mening - og en større forståelse for det at bruge den manuelle indstilling
Hvad er fotografering
At fotografere er at fange det lys ens motiv kaster tilbage, og udfordringen er at fange motivet som man ønsker det. Det man skal være bevidst om når man tager sine billeder er at:
- ... fange motivet i det rigtige lys
- ... med de rigtige skygger
- ... have motivets vigtige detaljer i fokus
- ... have den rigtige dybde, skarphed og kontrast i billedet
- ... fange historien og "bevægelsen" i øjeblikket
Fanger man alle disse ting, så siger man at man har eksponeret billedet korrekt. Egentlig stammer begrebet fra dengang hvor man fremkaldte billeder fra rå-filmen til negativer. Man fremkaldte/afslørede (Eng: exsposed) billederne og alt efter hvor længe de var badet i kemikalierne trådte detaljer og farver frem. Hvis man ikke styrede denne proces ordentligt, så risikerede man at billedet blev for lyst med manglende detaljer i de lyse områder (over-eksponeret eller for mørkt, hvor det mangler detaljer i mørke områder (under-eksponeret).
Når man taler om at fotografere med manuel indstilling er det følgende man gør:
- Motivet udvælges
- Det rette objektiv (brændvidde) vælges
- Blændet indstilles så vi de vigtige ting i fokus (dybdeskarphed)
- Lukkertiden indstilles så vi kan fastholde vores motiv
- ISO indstilles, så sensoren kan eksponere billedet korrekt
- Belysning
-
Effekt/enhed: Baggrundskomprimering / millimeter (mm)
Skal det være et prime-objektiv, hvor brændvidden er fast og man skal selv skal flytte sig for at skifte komposittion eller et zoom-objektiv, hvor man kan ændre brændvidden løbende?
Hvor meget skal baggrunden komprimeres (samles)? Hvis der skal være meget baggrund på billedet (landskabs- og bybilleder), skal man vælge en lav brændvidde (50mm og mindre). Skal motivet fylde mest muligt i billedet (portræt og dyrebilleder), skal brændvidden være høj (50mm og opefter).
Effekt/enhed: Lysmængde / F-værdi
Blændet styrer lysmængden, og påvirker dybdeskarpheden og bokeh (baggrundssløring - japansk bokeh (暈け) - sløret).
Effekt/enhed: Fastholdelse af motiv / sekunder eller \( \frac{ 1 }{ sek. } \)
Jo længere ned lukkertiden kan sættes jo mere lys har vi at arbejde med - men hvis motivet er i bevægelse risikerer vi at det bliver sløret. Hvis der står s efter tallet er det i sekunder, hvis ikke er det \( \frac{ 1 }{ sek. } \)
Effekt/enhed: Sensorens lysfølsomhed / ISO
ISO beskriver hvor lysfølsom sensoren er, og langt de fleste kameraer har ISO 100 som mindste værdi. Det betyder at ISO 200 er 2x så lysfølsom som ISO 100Ulempen ved høje ISO værdier er, at en stigende digital støj, som viser sig ved at billedet bliver kornet. Jo dyrere kamera - jo højere ISO kan man anvende uden støj.
For at kunne lave den rette indstilling skal man tilpasse indstillingerne til lysforholdene. Mangler der lys kan man bruge flash eller lamper. Er der for meget må man justere på blænde, lukkertid og ISO.
Når man skyder manuelt er kunsten at vide hvad man vil have, for at kunne lave de rigtige indstillinger.
Et digitalt billede bliver til
Herunder er en simplificeret illustration af et kamera, for at beskrive hvordan man går fra motiv til billede.
Det som er væsentligt ved illustrationen er, at den giver et overblik over den analoge del (lys) og den digitale del (data). Alle digitale kameraer (også mobiltelefoner) fungere på den måde.
Hvad er lys
Det som vi normalt omtaler som lys er egentlig tilbagekastet elektromagnetisk stråling, der har en bølgelænge mellem 380 nanometer (violet) og op til 750 nanometer (rød).
Så det vi ser som en rød trøje er reelt bare et udtryk for at det kun er det røde lys der bliver kastet tilbage den. Det er derfor at farver kan ændre sig, alt efter lyskilden f.eks: neonrør, dagslys og hvilken tid det er på dagen.
Lys og lysets brydning (Sir Isaac Newton)
Lys og lysets brydning blev først for alvor beskrevet af Isaac Newton (1643-1727). Det var blandt andet ham der beviste at hvidt lys indeholder alle farver og beskrev hvordan optik virker (Netwton: Optics - a Treatise of the Reflections, Refractions, Inflections, and Colours of Light (1704)).
I 1931 undersøgte man hvilke farver vi kan se og det farverum kalder man for CIE 1931 color space. Der skal dog tages det forbehold, at de farver du kan se herunder er de farver som din skærm kan vise - og det svarer i langt de fleste tilfælde til det opmarkerede område sRGB. Så af de synlige farver der findes, kan en standard skærm (eller printer) kun vise omkring 30% af.
Det vi opfatter som farver, er lystes reflektion (genskin) fra det vi kigger på. En rød trøje er rød, fordi den reflekterer den røde farve. De andre farver bliver absorberet (slugt) af materialet.
Det er denne egenskab ved lys, der gør at der er to ting vi skal være opmærksomme på:
- Vi bliver nød til at sætte hvidbalancen så kameraet ved hvordan farverne skal tolkes.
- Vi kan tone vores motiv.
Kameraer er som standard indstillet til at gætte sig til lysforholdene. I undedørs og naturligt lys går det som regel godt, men kameraet kan have svært ved at gætte det indendørs, hvis vægene har kraftige farver, hvis det er neonlys osv.
Det er vigtigt at hvidbalancen indstilles ved hjælp af en grå farve, da dette sikrer at alle farver reflekteres ens. Læs mere nedenfor.
Ved at sætte farvet lys på vores motiv, kan vi ændre farvetonen.
Et bål/stearinlys udsender mere rødt lys end blåt, så derfor vil billeder taget i dette lys komme til at virke varmere.
Så længe vi er i den analoge del af kameraet, er alle motivets farver og nuancer i spil, men for at vi kan behandle den digitalt skal farverne kvantiseres, og det gøres ved at beskrive farverne som en blanding mellem Rød, Gul og Grøn. I et moderne kamera bliver farverne behandlet i 12 eller 14 bit (4096 eller 16384 farver pr kanal). BIlleder der er gemt med alle de "rå" informationer kaldes for RAW-billeder.
For at sætte det i perspektiv har et jpg billede (det mest anvendte billedformat på nettet) 256 farver pr kanal. Og den farvegengivelse er rigeligt til, at vi kan få en fornemmelse for de farver der er med på billedet.
Den analoge del
I den analoge del af kameraet arbejder vi med lyset ud fra lyset egenskaber.
Objektivet
Objektivet har to parametre: Brændvidde og blænde.
Brændvidden fortæller hvordan ens motiv bliver afbilledet på sensoren. Vil man have meget af omgivelserne med vælger man en lav brændvidde. Hvis man vil have sit motiv i fokus vælger man en høj brændvidde
Blændet justerer hvad der skal være i fokus. Hvis man har en lav f-stopværdi, så er det kun et meget smalt område der vil stå skarpt. Resten vil blive sløret i større eller mindre grad. Jo mere man vil have skarpt jo højere f-stop skal man vælge.
Vær opmærksom på, at jo dybdeskarphed vil vil have,jo mindre lys lukker objektivet ind..
Lukkeren
Lukkeren bestemmer hvor længe vi lukker lys ind (lysmængde). For at et billede kan være skarpt skal der tages forbehold for kameraets rystelserne og motivets bevægelse. Det nytter ikke at motivet står stille hvis din hånd ryster - og modsat.
Der findes i dag teknologi (vibrationskontrol), der mekanisk udligner de rystelser kameraet bliver udsat for når vi tager håndholdte billeder. Det er "must have", fordi vi så kan udnytte en det til at åbne mere for lyset.
Sensoren (input)
Sensoren er en chip, som består af en masse receptorer der måler lysindfaldet, og som sørger for at filtrere lyset i RGB-farver. Jo bedre sensoren er teknisk set, jo bedre vil den kunne omsætte lys til brugbar data. Herunder er der en illustration der viser princippet i hvordan sensoren læser de forskellige farver (bølgelængder).
Man kan skrue op sensorens evne til at "læse" lyset ved hjælp af ISO værdien. Jo højere ISO'en er, jo følsommere er sensoren.
Elektronisk støj
En af udfordringerne ved disse receptorer er, at isolere dem fra hinanden, da man risikerer at de påvirker hinanden elektromagnetisk. Det er bl.a. derfor at fullframe sensorer kan gøres mere følsom (arbejde ved mindre lysmængder), simpelthen fordi de er placeret i større afstand fra hinanden end ved en crop-sensor.
Den digitale del
I den digitale del af kameraet arbejdes der videre med sensorens output.
Sensoren (output)
Det som sensoren modtager er analogt, og det skal omsættes til digitale signaler. Det er bl.a. i denne proces, at forskellen mellem kameraer viser sig. Det der har betydning er:
- Sensorens kvalitet og størrelse
- Sensorens pixel-tæthed (afstand mellem sensorer)
- Elektronikken (kvaliteten heraf) der konverterer fra analog til digital signal
Umiddelbart skulle man tro at en pixels der ligger tætte på hinanden giver den bedste opløsning, fordi det giver flere detaljer. Men jo tættere disse pixels ligger på hinanden det betyder også at der kan komme elektromagnetisk støj mellem dem.
En sensor fungerer ved, at den omsætter lyset til signaler. Jo mindre lys der er tilgængelig, jo mere skal signalet forstærkes for at det kan aflæses og jo mere elektromagnetisk støj vil der komme. Se eksemplet herunder, hvor begge billeder er taget med en lukketid på 1/160, brændvidde på F8.0 og ISO 12800 :
| Canon g16 (crop-sensor) | Canon 6D (full frame sensor) |
|---|---|
| Lukkertid: 1/160 Blænde: F 8,0 ISO: 12800 | |
| Pixel Pitch = ≈ 1,9 μm (Henvisning) | Pixel Pitch = ≈ 6,54 μm (Henvisning) |
|
|
Man får ikke bedre billeder en hardwaren og fysikkens love tillader
CPU
CPU'en sørger for at aflæse, behandle og skrive de data som sensoren modtager. Jo nyere den er jo mere effektivt og hurtigt vil den kunne behandle input.
Ved hjælp af algoritmer kan CPU'en forbedre billedkvaliteten, korrigere for objektivtype osv. hvilket kan være vigtigt hvis man tager billeder i jpg format.
Det som afgør hvordan data fra sensoren tolkes er de algoritmer (programmer) som CPU'en anvender. De data som CPU'en skriver til den/de endelig(e) filer er ikke de rå data, som ramte sensoren, men kameraets tolkning af disse data.
De fleste kameraer kan både gemme jpg (8-bit og komprimeret med tab) og et RAW format, som kan være både 12 og 14 bit. Man kan sige at CPU'en fremkalder billedet og gør det tilgængelig for videre bearbejde. Fordelen ved at anvende RAW formatet er, at man har en meget nøjagtige gengivelse af hvad sensoren leverede videre, og at man kan arbejde med billedet non-destruktivt - altså uden at ændre på selve filen.
Hvad kan vi indstille
For at få den korrekte eksponering anvender man grundlæggende 4 parametre, til at indstille den måde kameraet skal tolke og behandle lyset:
- Hvidbalance: Sikrer den korrekte tolkning af farver
- Lukkertid: Hvor lang tid sensoren bliver belyst
- ISO: Hvor lysfølseom sensoren er
- Blænde: Hvor meget lys objektivet lader komme igennem og dybdeskarphed
Hvidbalance
- Sikrer at farverne bliver gengivet korrekt
Lukkertid
Lukkertiden bestemmer i hvor lang en periode sensoren bliver belyst.
- Lang lukkertid: Mere lys, på bekostning af at mindre rystelser i kameraet og/eller motivets bevægelse kan sløre billedet.
- Kort lukkertid: Mere kontrol med skarpheden, på bekostning af at der er mindre lys at arbejde med
Lukketider bliver angivet som sekunder, så en lukketid på f.eks. 2 svarer til 2 sekunder og 1/4 til 0,25 sekund.
ISO
ISO bestemmer hvor lysfølsom sensoren er.
Hvis man er et sted hvor der kun er svag belysning, kan man sætte ISO op, så sensoren kan aflæse det lys der er. Det sker på bekostning af, at der kan komme støj på de billeder man tager.
Blænde
- Lave f-stopværdi: Man får mindre dybdesskarphed (DOF - forklares nedenfor) men mere lys.
- Høj f-stopværdi: Man får mindre lys at arbejde med men større dybdeskarphed.
Herunder kan du se to eksempler. Ved det lave blænde (lav F'værdi) kan man tydeligt se at teksten er udvisket på det bagerste batteri, og at strukturen i træet hurtigt forsvinder. Det er det fænomen man kalder Bokeh (暈け) (japansk for sløret).
På det andet billede står begge batterier skarp og man aner teksturen på bordet bagved og endda bulerne i savsmuldtapetet.
| Lavt blænde: F 2.8 | Højt blænde: F 14.0 |
|---|---|
|
|
Semi og fuldautomatiske indstillinger
Elektronikken kan hjælpe os et pænt stykke af vejen ved hjælp af de funktioner kameraet har. For et almindeligt Canon kamera gælder det grundlæggende:
| Funktion | Canon | Nikon | Sony | Bruger styrer ... | Kameraet styrer... |
|---|---|---|---|---|---|
| Auto | A | A | A | Intet | Alt |
| Program | P | P | P | ISO | Lukkertid og blænde |
| Lukkertidsprioritering | Tv | S | S | Lukkertid og ISO | Blænde |
| Blændeprioriteret | Av | A | A | Blænde og ISO | Lukkertid |
Hvidbalance
Et billede er i al sin enkelthed det lys der bliver fanget på sensoren. Sensoren sørger så for at måle mængden af lys i de 3 farveområder (RGB - Rød Grøn Blå).
Hvidbalancen bliver ofte udeladt i når man taler om selv at sætte indstillingerne, men den er vigtig at sætte, for at ens billeder kan tolke farver korrekt. Ideelt set bør den justeres hver gang lysforholdele ændrer sig eller man skifter omgivelser. F.eks. kan det at gå fra et rum med hvide til røde vægge ændre på lyset.
Når man tager et billede med et digital kamera, så vil kameraet forsøge at gætte sig til den korrekte hvidbalance ud fra billedet. Kameraet vil forsøge at tolke billedet ud fra lyset. I dagslys vil det som regel gå godt, men indendørs kan man få nogle træls resulateter hvor billederne kan blive rød- eller gullige.
Farvetemperatur
Når man anvender begrebet farvetemperatur i fotografering er det for at beskrive intensiteten eller balancen mellem farverne i det synlige spektrum. Egentlig stammer begrebet af fysikkens verden hvor man måler det lys der bliver udskilt ved forskellige tempereaturer. Tænk f.eks. på en jernstang, der gløder rødt når det er varmet lidt op og hvidt når temperaturen er blevet højere. I fysikken måler man i kelvin, hvor nulpunktet er -273,15°. Det viser sig at der er en sammenhæng og den kan ses af nedestående graf. Det du skal lægge mærke til er, at hvis kelvintallet er højt, så vil de blå farver blive mere dominerende og jo lavere det bliver jo mere vil den røde farve dominere.
For at gøre det lidt tydligere viser jeg her forskellen mellem intensiteterne af de forskellige farver ved henholdsvis 2000, 5000 og 7000 Kelvin. Graferne er lavet sådan at de er relative i forhold til hinanden.
2000 kelvin
Ved 2.000 kelvin vil farveblancen være skudt mod den røde farve. Man kalder det også varme farver.
Det er den farvebalance man får når man f.eks. skyder billeder ved stearinlys eller et bål.
5000 kelvin
Ved 5.000 kelvin er det mere jævnt, men de blå farver er lidt svagere. Når man taler om dagslys ligger det omkring de 5.200-6.000 kelvin. Der vil der være en nogenlunde jævn fordeling af farverne.
7000 kelvin
Ved 7.000 kelvin vil farvebalancen være rykket mod de blå farver. Billedet bliver koldt og med kølige farver.
Herunder er de sat i et skema, der eksemplificerer forskydningen tydeligt ved forskellige lyskilder og lysforhold.
Når man skyder på auto forsøger kameraet at indstille sig ved at analysere billedet, men man kan også indstille kameraet. Se f.eks. nedestående skema fra Manualen til Canon 6D:
Man kan altså komme langt bare ved at indstille kameraet, men man kan komme længere hvis man laver en brugerdefineret indstilling med et gråkort.
Gråkort
Til at indstille hvidbalancen på et kamera anvender man et gråkort. Den grå nuance man skal anvende er defineret ved at den kaster 18% af lyset tilbage. Herunder kan du se farven tilpasset sRGB. Her er anvendt den hexadecimale kode #777777.
Hvis du gerne vil spare dig selv for en masse bøvl med at justere farver, så kan jeg kun anbefale dig at købe et godt gråkort, som f.eks: Spydercheckr-24, og lære at lave en brugerdefineret hvidbalance. Jeg ved jeg kunne have sparet mig mange timers arbejde og frustration når jeg arbejdede med mine billeder, hvis jeg havde lært det med det samme.
Jeg kan ikke anbefale de billige gråkort der er trykt på stof. Jeg startede med sådan et, men det var ikke 18% gråt. Det var bl.a. ikke helt glat og var ikke gennemfarvet. Faktisk har jeg haft mere succes med at anvende et gråt liggeunderlag ... da det ikke gav genskind.
Jeg har det ovenstående gråkort ... og jeg har ikke fortrudt at jeg har investeret i det.
Henvisninger
https://photographylife.com/what-is-white-balance-in-photography
http://www.cambridgeincolour.com/tutorials/white-balance.htm
https://en.wikipedia.org/wiki/Color_temperature
Lukkertid
Lukkertiden beskriver den tid som sensoren bliver belyst, og den angives i sekunder. Sammenhængen mellem lysindfaldet og lukkertiden er, at hvis lukkertiden halveres, f.eks. fra \( \frac{1}{50}~sekund \) til \( \frac{1}{100}~sekund \), så halveres lysindfaldet. Fra gammel tid kaldte man dette for et stop. Altså den tid der gik fra fotografen fjernede låget fra objektivet til han satte det på igen. F.eks. vil springet fra \( \frac{1}{50}~sekund \) til \( \frac{1}{100}~sekund \) beskrive et stop.
Om man skal anvende lukkertiden til at skabe en bedre eksponering afhænger af ens motiv. Er et et motiv der står stille eller kun bevæger sig lidt, så vil en nedsat lukkertid betyden mindre eller slet ingen ting. Er det f.eks. en bil der kører, så vil en nedsat lukkertid enten medføre en sløret bil eller en sløret baggrund alt efter hvad der fokuseres på. For at holde bilen skarp skal man altså bevæge kameraet samme hastighed som bilen.
Lukkertiden på et kamera kan gå fra \( 30 ~sekunder \) til \( \frac{1}{8000} ~sekund \). Nogle kameraer indeholder også en bulb funktion, som gør at kameraet bliver ved indtil man aktivt stopper det.
På kameraet anvendes der følgende notationer til at angive lukkertider:
- \( 5'' = 5~sekunder \)
- \( 1''3 = 1 \frac{3}{10}~sekunder \)
- \( 0''3 = \frac{3}{10}~sekunder \)
Fra \( \frac{1}{4} \) skriver man blot tælleren. På et almindeligt digitalt kamera springer man i trin af \( \frac{1}{3} \), så når man går et trin "op", så kommer der \( \frac{1}{3} \) mindre lys. Se skemaet herunder
| \( + \frac{1}{3} \) | \( + \frac{2}{3} \) | |
|---|---|---|
| 4 | 5 | 6 |
| 8 | 10 | 13 |
| 15 | 20 | 25 |
| 30 | 40 | 50 |
| 60 | 80 | 100 |
| 125 | 160 | 200 |
| 250 | 320 | 400 |
| 500 | 640 | 800 |
| 1000 | 1250 | 1600 |
| 2000 | 2500 | 3200 |
| 4000 | 5000 | 6400 |
| 8000 | - | - |
Det som er vigtigt at huske på er, at lukkertiden skal justeres i forhold til to parametre: Din evne til at holde kameraet stille og motivets evne til at stå stille.
Billedstabilisering
I High-end objektiver og nogle kameraer (bl.a. Sony) der indbygget billed stabilisering. Herunder er nogle forskellige mærkers betegnelser:
| Mærke | Forkortelse | Betydning |
|---|---|---|
| Canon | IS | Image Stabilization |
| Nikon | VR | Vibration Reduction |
| Sigma | OS | Optical Stabilizer |
| Tamron | VC | Vibration Compensation |
Når man tænder for billedstabiliseringen sørger objektivet for at kompenserer for de små rysteler man har når man tager håndholdte billeder. Fordelen herved er at man kan gå op til 3 stop længere ned en man normalt ville kunne når det er slået til.
Det betyder, at man ved ved en situation, der uden billedstabilisering ville kræve \( \frac{1}{100}~sekund \) for at få den korrekte eksponering, kan gå helt ned til \( \frac{1}{13}~sekund \), hvis man har en god teknik til at holde kameraet. I praksis er det dog ikke så simpelt, for husk:
lukkertiden skal justeres i forhold til to parametre: Din evne til at holde kameraet stille og motivets evne til at stå stille
I virkelighedens verden vil man sjælden kunne får skarpe billeder ved \( \frac{1}{13}~sekund \), med mindre man tager billeder af noget stationært. Men skal man f.eks. tage et billede i naturen eller af en bygning, så vil et objektiv med billedstabilisering kunne give op til 3 gange mere lys, end et objektiv der ikke har det. Men selv hvis man kun kan vinde mellem \( 1 \) og \( 1 \frac{1}{2} \) stop, når man tager portrætfoto, så vil man altså have op til \( 1 \frac{1}{2} \) gang så meget lys som ellers. Så rådet må være: Objektiver med billedstabilisering er klart at foretrække.
Fotografering med flash
Når man fotograferer med eksterne flash (trådløst), skal man være opmærksom på at der går et meget kort stykke tid fra at man trykker på udløseren på kameraet og flashen udløses. Derfor kan man normal kun bruge lukkerhastigheder ned til \( \frac{1}{200} \). Her vil man bruge flashens lysstyrke til at skrue op og ned for lyset.
En flash's lysstyrke vil være defineret ud fra dens maksimale ydelse og man vil som regel kunne sætte lysstyrken op med \( 1 \frac{1}{3} \) trin. På den måde er der sammenhæng mellem de trin der anvendes på kameraet og flashen.
For at sætte det op skematisk har jeg valgt at starte med den laveste lysstyrke.
| Lysstyrke på flash | ||
|---|---|---|
| \( \frac{1}{128} \) | \( + \frac{1}{3} \) | \( + \frac{2}{3} \) |
| \( \frac{1}{64} \) | \( + \frac{1}{3} \) | \( + \frac{2}{3} \) |
| \( \frac{1}{32} \) | \( + \frac{1}{3} \) | \( + \frac{2}{3} \) |
| \( \frac{1}{16} \) | \( + \frac{1}{3} \) | \( + \frac{2}{3} \) |
| \( \frac{1}{8} \) | \( + \frac{1}{3} \) | \( + \frac{2}{3} \) |
| \( \frac{1}{4} \) | \( + \frac{1}{3} \) | \( + \frac{2}{3} \) |
| \( \frac{1}{2} \) | \( + \frac{1}{3} \) | \( + \frac{2}{3} \) |
| \( \frac{1}{1} \) | - | - |
ISO
ISO er en betegnelse, som har fået sit navn efter nogle standarder fra International Organization for Standardization (ISO), den har ikke en betydning i sig selv.
ISO indstiller helt basalt sensorens lysfølsomhed og skalen på de fleste digitalkameraer springer også i trin af \( \frac{1}{3} \). Det medfører at ISO 200 er dobbelt så lysfølsomt som ISO 100.
Udfordringen ved at anvende ISO er, at jo højere indstillinge bliver, jo mere vil sensoren kunne "overfortolke". Ved lave ISO indstillinger vil sensoren afvise meget små udslag, men jo højere man bevæger sig op, jo mere risikerer man at kameraet ser farver der aldrig har været der.
Det er på dette punkt at man virkeligt kan finde forskel mellem dyre og billige kameraer, og forskellen ligger i selve sensoren der fanger lyset. Udover selve sensorens kvalitet, skal man også være opmærksom på sensorens pixeltæthed, da det kan have en negativ indvirkning.
Generelt kan siges:
- Fullframe kan arbejde med højere ISO-indstillinger
- På pixeltættet sensorerer risikerer man at de enkelte celler på sensorchippen interagerer med hinanden, og kommer der "fejllys". Dette er et mekanisk og uundgåeligt problem.
- Man skal ikke være bange for at skrue ISO op. Bare ved at gå fra 100 - 400 har man 3x mere lys, og det kan de fleste kameraer.
Vil du arbejde med naturligt lys, så er fullframe klart at foretrække. Ihvertfald bør du sørge for at kameraet kan så langt op som muligt. Fordelen ved at kunne anvende ISO er, at man ikke ændrer på kameraets eller objektivets fysiske egenskaber. Hvis man har fundet lukketiden og det rigtige blænde, kan man anvende ISO til at forstærke lyset.
Herunder er der en tabel med ISO-trinene.
| \( + \frac{1}{3} \) | \( + \frac{2}{3} \) | |
|---|---|---|
| 100 | 125 | 160 |
| 200 | 250 | 320 |
| 400 | 500 | 640 |
| 800 | 1000 | 1250 |
| 1600 | 2000 | 2500 |
| 3200 | 4000 | 5000 |
| 6400 | 8000 | 10000 |
| 12800 | 16000 | 20000 |
| 25600 | - | - |
Støj (ved høj ISO)
Blænde
Blænde er et tal for hvor meget lys et objektiv lukker ind. I dag er blænder meget avanceret, men oprindeligt var det blot en plade med et hul der blev skudt ind foran filmen. På mere avancerede apparater var det en plade man kunne dreje rundt for at vælge det rigtige hul. Når man drejede skiven blev hullets areal enten halveret eller fordoblet.
I dag kan man indstille lysindfaldet meget præcist og langt de fleste kameraer kan arbejder med et lysindfald der vokser eller falder med \( \frac{1}{3} \).
Blændet, og de tal der anvendes kan være svære at forstå, da det kræver man har en forståelse for brøker, kvadratrødder og brøker. Herunder har jeg indtegnet en cirkel med et indskrevet kvadrat. Det er en model af det som sker med det lys der kommer igennem et objektiv.
Kigger vi på på arealudregningen af en cirkel (\( A = \pi \cdot r^2 \)) kan vi se, at den eneste størrelse vi kan ændre på er radius (\( r \)). Vi skal altså finde ud af hvilken faktor vi skal gange på \( r \) for at resultatet halveres. Vi skal altså finde ud af hvornår \( (r \cdot x)^2 = \frac{1}{2} \). For at gøre det lettere for os selv finder vi det generelt, altså hvor \( r = 1 \), dvs:
Generelt gælder følgende:
Man har valgt at beskrive dette forhold ved hjælp af f-stop, som er nævneren i brøken. Dvs. at f-stop-værdien det halve af det fuldt åbne blænde er \( \sqrt 2^1 = 1,414 \). Sagt på en anden måde: et objektiv, hvis maksimale f-stop værdi er f/1.4 lader altså kun 50% (halvdelen) af lyset passere.
Et simplificeret skema er altså:
| F-stop | \( 1.0 \) | \( 1.4 \) | \( 2.0 \) | \( 2.8 \) | \( 4.0 \) | \( 5.6 \) | \( 8 \) | \( 11 \) | \( 16 \) | \( 22 \) |
| Brøkdel | \( \frac{ 1 }{ 1 } \) | \( \frac{ 1 }{ \sqrt {2} } \) | \( \frac{ 1 }{ 2 } \) | \( \frac{ 1 }{ 2 \cdot \sqrt {2} } \) | \( \frac{ 1 }{ 4 } \) | \( \frac{ 1 }{ 4 \cdot \sqrt{2} } \) | \( \frac{ 1 }{ 8 } \) | \( \frac{ 1 }{ 8 \cdot \sqrt{2} } \) | \( \frac{ 1 }{ 16 } \) | \( \frac{ 1 }{ 16 \cdot \sqrt{2} } \) |
| Procent (heltal) | \( 100\% \) | \( 71\% \) | \( 50\% \) | \( 35\% \) | \( 25\% \) | \( 18\% \) | \( 13\% \) | \( 9\% \) | \( 6\% \) | \( 4\% \) |
Da De fleste kameraer i dag kører med et formindskelsesstop på \( \frac{1}{3} \), har vi store muligheder for at finjustere på lysmængden. Herunder er der et skema der viser det med denne inddeling:
Et mere udførligt skema
| Formindskelses faktor | f-stop | størrelse i forhold til fuld åbning |
|---|---|---|
| \( 0 \) | \( 1,0 \) | \( 1 \) |
| \( \frac{1}{3} \) | \( 1,1 \) | \( 0,89 \) |
| \( \frac{2}{3} \) | \( 1,2^* \) | \( 0.79 \) |
| \( 1 \) | \( 1,4 \) | \( 0,71 \) |
| \(1\frac{1}{3} \) | \( 1,6 \) | \( 0,63 \) |
| \( 1\frac{2}{3} \) | \( 1,8 \) | \( 0,56 \) |
| \(2 \) | \( 2,0 \) | \( 0,5 \) |
| \(2\frac{1}{3} \) | \( 2,2 \) | \( 0,45 \) |
| \( 2\frac{2}{3} \) | \( 2,5 \) | \( 0,4 \) |
| \( 3\) | \( 2,8 \) | \( 0,35 \) |
| \(3\frac{1}{3} \) | \( 3,2 \) | \( 0,31 \) |
| \( 3\frac{2}{3} \) | \( 3,5^* \) | \( 0,28 \) |
| \(4\) | \( 4,0 \) | \( 0,25 \) |
| \(4 \frac{1}{3} \) | \( 4,5 \) | \( 0,22 \) |
| \( 4\frac{2}{3} \) | \( 5,0 \) | \( 0,2 \) |
| \(5\) | \( 5,6^* \) | \( 0,18 \) |
| \(5\frac{1}{3} \) | \( 6,4 \) | \( 0,16 \) |
| \( 5\frac{2}{3} \) | \( 7,1 \) | \( 0,14 \) |
| \(6 \) | \( 8 \) | \( 0,13 \) |
| \(6\frac{1}{3} \) | \( 9 \) | \( 0,11 \) |
| \( 6\frac{2}{3} \) | \( 10 \) | \( 0,1 \) |
| \(7 \) | \( 11 \) | \( 0,09 \) |
| \(7\frac{1}{3} \) | \( 13 \) | \( 0,08 \) |
| \( 7\frac{2}{3} \) | \( 14 \) | \( 0,07 \) |
| \(8 \) | \( 16 \) | \( 0,06 \) |
| \(8\frac{1}{3} \) | \( 18 \) | \( 0,06 \) |
| \( 8\frac{2}{3} \) | \( 20 \) | \( 0,05 \) |
| \(9 \) | \( 22 \) | \( 0,04 \) |
Dem der er markeret med \( ^* \) passer ikke helt med udregningerne, da de rammer en decimal forbi. Der må være en historisk årsag til at disse tal vises forkert. En anden årsag kan være at man ikke anvender brøken til at beregne værdierne, men at man anvender 0,3 og 0,7 i stedet for \( \frac{1}{3} \) og \( \frac{2}{3} \). Uanset hvad skal man se det som \( \frac{1}{3} \) spring (stops). Læs f.eks: https://en.wikipedia.org/wiki/F-number.
Du kan se et regneark med tallene her: https://docs.google.com/spreadsheets/d/1IfwU4dL4zcto-_TDdbE1txQwO2CDju0cnmIqFYBjmJ8/edit?usp=sharing
DOF (Depth Of Field) og bokeh
DOF (Debth Of Field) og bokeh er naturfænomener der er vigtigt at forstå. Fænomenerne er et fysisk fænomen der fremkommer pga. lysets natur.
DOF: Det område hvor kameraet kan stille tilfredsstillende skarpt
Bokeh (暈け): Et begreb der er taget fra japansk og betyder sløret/uklart.
Som vi har set med indstillingerne for lukkerhastighed, ISO og blænde, så indvirker indstillingerne på hinanden og der gælder det samme når vi taler om DOF og bokeh. Jo mindre DOF jo mere bokeh får vi og modsat.
DOF - Depth of field
DOF beskriver det område hvor et objektivt kan stille tilfredsstillende skarpt i forhold til kameratype (FullFrame/Crop) og objektivets brændvidde. Herunder har jeg sat et eksempler op med et FullFrame kamera og et 50mm objektiv, hvor jeg vil lave et portrætbillede. Til at lave beregningerne har jeg anvendt http://www.cambridgeincolour.com/tutorials/dof-calculator.htm.
Da jeg har et objektiv der har et blænde på f2.8, vil jeg gerne undersøge om det er smart.
Beregneren fortæller mig, at mit totale DOF er på 7 cm. Hvis jeg fokuserer på øjet, så vil næsetippen altså komme ud af fokus.
Jeg forsøger mig lidt frem og finder frem til at f11 er bedre:
Her vil der acceptabelt skarpe område altså være på hele 27 cm og 15 cm bag øjnene. Udfordringen er nu, at vi har halveret lysindfaldet 4x, hvilket betyder at vi skal ændre på indstillingerneog/eller bruge flash.
Bokeh (暈け)
Bokeh (暈け) bettyder sløret/uklart, og er den effekt der giver en udtværet baggrund. Det må og kan ikke sammenlignes med den slags "sløring" som man kan lægge på et billede under redigering. Det er en effekt man kan udnytte - se f.eks. denne youtube viden:
Hvordan opstår bokeh
Herunder er der en model af en linse, med et punkt (1) der ligger på indfaldsloddet (den vinkelrette linie på linsens akse) i en afstand der er lig brændvidden. Derudover er der to punkter der ligger i samme afstand til linsens optiske akse. Uanset hvor lyset rammer linsen fra dette punkt vil det blive koncentreret i samme punkt (brændpunktet). Det er ud fra dette punkt og denne afstand, at linsens egenskaber beskrives (brændvidde).
Lad os forestille os, at vi nu indsætter to punkter der er forskudt fra indfladsloddet og placeret bagved (2) og foran (3) brændpunktet. Her vil lyset opføre sig som herunder.
Det som sker her svarer til at lyset anvender hele linsen - altså det vi kalder blænde 0. Det vi kan se her er, at det er kun de punkter der er på selve linien der bliver afbilledet korret. Alle andre punkter vil blive forstørret. Vær opmærksom på at resultatfarverne ikke er korrekte. Lyset fra det ene punkt vil være spredt over hel "modtagerområdet" og vil derfor fremstå udhviskede. Det er forklaringen på at bokeh giver en udhvisket baggrund hvor farverne bliver mikset ind i hinanden.
Lad os se hvad der sker idet, vi indsætter et blænde:
I det blændet kommer på vil kun den midterste del af linsen blive anvendt og derved vil punkt 2 og 3 blive meget mindre.
Jo mere blænde vi sætter på, jo mindre bokeh vil vi få.