Terminalen: Filer og mapper

Filsystemet

I Linux er alt filer. Selv din harddisk bliver behandlet som om det var en fil. Sådan er det faktisk også i Windows, men det godt skjult for brugeren, og det er svært tilgængeligt.

Uanset om du sidder på en Ubuntu workstation eller server, så har de nøjagtig samme filstruktur. Filstrukturen følger FHS (Filesystem Hierarchy Standarden) som bliver vedligeholdt af Linux Foundattion. Alle Linuxsystemer har samme opbygning og placering af filer.

Her kommer en gennemgang af de mapper, som du mest sandsynligt vil komme til at arbejde i:

/bin

Her ligger systemkommandoerne. Laver du egne scripts og de skal være tilgængelig for alle, så skal de ligge her

/dev

Her ligger alle blok enheder (harddisk)

/etc

Konfigurationsfiler til systemet

/home

Brugernes hjemmemapper

/media

Her monteres eksterne harddiske, USBdrev og CD/DVD/BR-drev

/mnt

Her monteres netværksdrev

/srv

Her lægges (server))drev der deles med andre

/var

Variable filer der ændrer sig ofte. Det kan være logfiler, men også www filer.

Alt er filer

Til forskel fra Windows der har en registreringsdatabase, styres Linux af konfigurations filer. Så hvis der f.eks. skal ændres i opsætningen af et netværkskort, så skal man gå ind i filen og lave ændringer.

Fordelen er, at denne ene fil kan kopieres videre til andre computere, der skal sættes op på samme måde. Og det kan gøres over SSH, som er en tekstbaseret adgang til computere.

Filtyper

Man kan se filtypen når man kigger på det første tegn ved rettighederne

De mest relevante typer er:

-

Almindelig fil

d

Mappe

b

Blok enhed (block device)

l

Symbolsk link

Du kan læse mere om Linux-filtyper her Wikipediaside om Linuxfiltyper

Mappestruktur

Herunder er mappestrukturen for /home på en Ubuntu workstation.

/
└── home
	└── tj
		├── Billeder
		├── Dokumenter
		├── Hentet
		├── Musik
		├── Offentligt
		├── Skabeloner
		├── Skrivebord
		├── Videoklip

Stien til mappen Hentet er: /home/tj/Hentet.

0. niveau - / (roden)
1. niveau - home
2. niveau - tj
3. niveau - Hentet

Filer

Linux skelner mellem store og små bogstaver. Det betyder at brugerne tj og TJ er forskellige og filen data er forskellig fra Data.

Rettigheder

Der er 3 grundlæggende filrettigheder: read (r), write (w) og execute (x). Execute betyder at filen kan køres som et program. Rettighederne kan sættes på 3 niveauer: brugeren, gruppe og alle.

Vi kan se rettigehederne på de første 10 tegn. Vi tager eksemplet fra før.

Tegnene skal læses på følgende måde:

-

Viser filtypen

rwx

Viser brugerens rettigheder - her read, write og execute

--x

Viser gruppens rettigheder - gruppen kan køre filen som et udføre programmet

--x

Viser alles rettigheder - Alle kan køre filen som et program.

Terminalen bruger vi til at udføre grundlæggende systemarbejde med filer. Det kan være at:

• Navigation
• Oprette og slette
• Flytte og kopiere
• Hente
• finde
• Se og redigere rettigheder
• Se og redigere indhold
• pipes og redirect
• Pakning af filer
• genstarte og slukke

Grundlæggende terminal brug

cd

Skift mappe

pwd

Viser det bibliotek man står i

clear

Renser kommandovinduet

ls

Viser indholdet af mappen

tree

se træstruktur

Piping

Overførsel output til anden kommando

cd og pwd

Når vi åbner en terminal står du i din personlige mappe. Den ligger i /home/*BRUGERNAVN*.

Det kan vi se når vi kigger på kommandolinien

Tegnet ~ (kaldes en tilde) viser at vi står i vores egen mappe

Lad os se hvor vi står. Det bruger vi pwd til.

pwd

Vi vil gerne flytte os til mappen med indstillinger. Den hedder /etc/apt

cd /etc/apt

Nu kan vi se at ~ har ændret sig til /etc/apt

Vi flytter os lige tilbage til vores egen mappe:

cd ~

cd /etc/apt

Skift til mappen /etc/apt

cd /

Skift til roden af filstrukturen

cd ..

Gå et mappeniveau ned

cd ~

Skift til din hjemmemappe

clear

Bliver terminalvinduet for rodet kan man rense det med kommandoen clear

clear

ls

Lad os se på indholdet i en mappe. Her vil vi kigge på mappen vi lige besøgte: /etc/apt

ls /etc/apt

De blå filer er mapper og de hvide er almindelige filer.

Vi vil gerne have flere deltaljer om den mappe vi kigger i, så vi bruger ls med optionen -ls

ls -al /etc/apt

Dette er den udskrift du vil komme til at bruge oftest, da den giver dig information om filtype, rettigheder og ejerskab

Læg mærke til at der som første tegn er et d ved dokumenter og en - ved filerne. Så kan alle se hvad det er ;).

En smart ting som bliver gennemgået senere er at man kan pipe (en lodret streg)det og søge ud i resultaterne. Lad os sige vi kun vil have vist filer og mapper hvor ordet sources indgår.

ls -al /etc/apt | grep sources

Så kan man designe sin visning til nøjagtigt det man leder efter.

Eksempler

li

Viser filer og mappenavne

ls -l

Udvidet visning (rettigheder, ejerskab, størrelse og dato)

ls -al

Udvidet visning med skulte filer/mapper

ls -al /etc/log

Udvidet visning af /etc/log

ls -d

viser kun filer

ls -d .*

viser kun skjulte

ls -d */

viser kun skjulte mapper

tree

En anden måde at få overblik er ved hjælp af tree. tree skal først installeres. tree bliver gennemgået senere.

sudo apt install tree -y

Lad os kigge på /etc/apt med tree

tree /etc/apt

Her får vi en visning med træstruktur.

Vil vi kun have mapper sætter vi -d på.

tree -d /etc/apt

Et sidste eksempel er at begrænse visningen kun til undermapper.

tree -d /usr -L 1

Effekten kan du se ved at køre kommandoen med -L 2.

tree -fid /etc/apt

tree -fidpug /etc/apt

læs mere om tree: http://manpages.ubuntu.com/manpages/focal/en/man1/tree.1.html

Eksempler

tree

Viser filer og mapper i træstruktur

tree /usr

Viser filerne i mappen /usr

tree /usr -d

Viser kun mapper i /usr

tree /usr -d -L 1

Viser kun mapper i /usr i et niveau

tree /usr -du -L 1

Viser kun mapper i /usr i et niveau med ejerskab

tree /usr -du -L 1

Viser kun mapper i /usr i et niveau med filstørrelse

tree /usr -dirsfirst -L 1

Viser alle filer i /usr med mapperne først

tree /usr -pua -dirsfirst

viser filerne med rettigheder og ejer ... og sætter mapperne først

Piping

Piping er en metode der oftes anvendes i terminalen. Ved hjælp af piping kan vi overføre output en kommando til en anden kommando. Det skrives på følgende måde:

Kommando_1 | Kommando_2

Output fra Kommando_1 bliver brugt som input i Kommando_2.

Lad os se på eksemplet ovenfor

ls -al /etc/apt | grep sources

Kommando 1 siger: vis en liste over alle filer i /etc/apt

Dette bliver overført til kommando 2

Kommando 2 siger: vælg alle linier hvor tekststrengen sources står

Piping i flere niveauer

Man kan gøre det i flere niveauer.

Kommando_1 | Kommando_2 | Kommando_3 | ... | Kommando_N

Vi tager eksemplet ovenfor, hvor vi kun vil have dem hvor der står .old ved. Den fulde kommando vil være:

ls -al /etc/apt | grep sources | grep .old

Oprette og slette

mkdir

Opretter mapper

touch

Opretter filer og opdaterer tidsstempel på allerede eksisterende filer og mapper

rm

Sletter mapper og filer

mkdir

Opretter mapper

Til at oprette mapper bruges kommandoen mkdir.

Vi starter med at oprette en øvemappe i vores egen mappe. den ligger i /home/*brugernavn*, men kan også tilgås med ~.

Her opretter vi en mappe til at lave vores øvelser i. Vi opretter den med den fulde sti, og flytter os op i mappen:

mkdir ~/øvelser

cd ~/øvelser

Enkelt mappe

Her opretter vi mappe1.

mkdir mappe1

tree -d

Flere mapper på en gang

Her opretter vi to mapper på en gang (mappe2 og mappe3).

mkdir mappe2 mappe3

tree -d

Med undermapper

Her opretter vi vi en hel struktur: mappe4/um1/uum1

Læg mærke til at jeg tilføjer -p, for at kunne oprette mapper i flere niveauer

mkdir -p mappe4/um1/uum1

mkdir -p mappe5/{um1,um2,um3}

mkdir -p mappe6/{um1,um2,um3}/{uum1,uum2,uum3}

touch

Opretter filer og opdaterer tidsstempel på allerede eksisterende filer og mapper

touch anvendes til 2 ting:

• Oprette nye filer
• Forny tidsstempel på eksisterende filer

Her opretter vi filen testfil i vores personlige mappe. ~ er en smart måde at fortælle, at vi bruger /home/*brugernavn*

touch ~/testfil1

Vi kigger på file vi lige har oprettet

ls -al testfil1 | grep testfil

Man kan også oprette en række af filer på en gang:

touch testfil2 testfil3

Vi kigger.

ls -al testfil1 | grep testfil

Som vi kan se har filerne forskellige tidsstempler. Vi vil gerne have at de alle bliver opdatere til nu.

touch testfil*

Vi kigger.

ls -al testfil1 | grep testfil

rm

Sletter filer og mapper

Lad os slette testfil3

rm testfil3

Vi kigger.

ls -al testfil1 | grep testfil

Vi kan slette flere filer på engang ved at bruge samme fremgangsmåde som ovenfor:

rm testfil2 testfil3

Vi kigger.

ls -al testfil1 | grep testfil

Vi kan også slette ved hjælp af at bruge * (asterisk).

Vi starter med at oprette 3 filer igen:

touch testfil1 testfil2 testfil3

Vi kigger.

ls -al testfil1 | grep testfil

For at slette alle laver vi følgende kommando

rm test*

Den kommando sletter alle filer der starter med test. Tjek selv efter.

Sletning af mapper

For at slette mapper skal man tilføje -R. Når man sletter en mappe, så skal alt indholdet også slettes. Derfor skal det gøres recursivt (-R).

Lad os slette mappe6

rm -R mappe6

Lad os slette mappe3 til mappe5

rm -R mappe[3-6]

For at slutte af sletter vi øvelsesmappen

rm -R ~/øvelser

Nu sker der noget underligt ... vi står i en slettet mappe:

Så vi skifter tilbage til vores hjemmemappe

cd ~

Vær forsigtig

Som skrevet ovenfor, så sletter rm alt. Hvis man nu kommer at skrive:

sudo rm -R /

... så beder man faktisk rm om at slette hele harddisken

Heldigvis er systemet sat på så det forhindrer det ... men det betyder ikke at du ikke kan komme til at slette andre vitale dele af systemet med rm.

Brug rm med omtanke.

Flytte og kopiere

cp

Kopierer filer og mapper

mv

Flytter filer og mapper

cp

Kopiere filer og mapper

Først opretter vi en øvelsesmappe med en undermappe og en fil, for til sidst at navigere over til den.

mkdir -p øvelse2/mappe1

touch ~/øvelse2/fil1

ls -al ~/øvelse2

cd øvelse2

Vi tjekker mappen

tree

Herunder laver vi følgende:

• Vi kopierer fil1 til fil2
• Vi laver en kopi af fil1 i mappen mappe1
• vi laver en kopi af mappe1 til mappe2

cp fil1 fil2

cp fil1 mappe1

cp -R mappe1 mappe2

Vi ser på resultatet

tree

backup af systemfiler

Når man arbejder med systemfiler, så er det normalt, at man tager en backup af filen før man laver ændringer. På den måde kan man altid komme tilbage til en oprindelig opsætning.

Man plejer at gøre det ved at kopiere filen og sætte .backup bagpå -evt. med dato.

Så hvis vil skulle lave ændringer i fil1 ville vi først gøre følgende:

cp fil1 fil1.backup

mv

Bruges til at flytte eller ændre navn på filer og mapper

Herunder laver vi følgende

• Vi flytter fil2 til fil3
• Vi flytter mappe2 til mappe3

mv fil2 fil3

mv mappe2 mappe3

Vi ser på resultatet

tree

Filstørrelse

du

Viser mappestørrelsen

dd

Viser plads på filsystemet

du

du bruges til at vise størrelsen på mapper.

Her undersøger vi /etc/apt

du -h /etc/apt

For at se alle filer og det samlede pladsforbrug anvendes -ch

du -ch /etc/apt

For kun at se mappens størrelsen bruger vi -hs

du -hs /etc/apt

df

df bruges for at se den brugte plads på partitioner.

df -h /dev/sda

-ht ext4 giver et komplet overblik over alle partitioner med filsystemet ext4.

df -ht ext4

df -h

Viser brugt plads på alle monterede partitioner

df -h /

Viser brugt plads på /

df -h -t ext4

Viser informationer om partitioner der er formateret med ext4

df -ht

Viser alle blok enheder

df -hT

Viser alle blok enheder + deres filsystem

Hente

wget

Henter filer fra Internetet

wget

Henter filer på Internettet

Der ligger en fil på min hjemmeside med følgende adresse.

http://www.vidas.dk/guides/files/wget_testfil

Vi vil nu hente den ned i øvelsesmappen, som vi står i.

wget -c http://www.vidas.dk/guides/files/wget_testfil

-c sikrer, at filhentningen kan genoptages hvis der bliver afbrudt.

Overblik

wget -c *filadresse*

Henter filen, med mulighed for at genstarter hentningen.

wget -P ~/*mappe* *filadresse*

Henter filen, men gemmer den i mappen ~/*mappe*

wget -o ~/*hentetfil* *filadresse*

Henter filen, men gemmer den som "hentetfil*

wget -b *filadresse*

Henter filen i baggrunden - frigiver kommandolinien med det samme.

Optionerne kan stackes. På den måde vil wget -cob minfil *filadresse* hente i baggrunden, gemme den som minfil og sikre at download kan genoptages ved afbrydelse.

man-page wget: http://manpages.ubuntu.com/manpages/focal/man1/wget.1.html

Finde

find

Finder filer og mapper

grep

finde tekstrenge i filer

find

find bruges til at finde filer

Lad finde filer med navnet fstab, på computeren. Vi skal bruge sudo, så vi kan nå alle steder hen

sudo find / -type f -name fstab

Overblik

find / -type f -name fstab

Finder alle filer der hedder fstab

find . -type d -name apt

Finder alle mapper der hedder noget med apt i den mappe du står i.

find . -type f -perm /a=x

Finder alle filer der kan køres som programmer i den mappe du står i

find . -type d -empty

Finder alle tomme mapper i den mappe du står i.

Avanceret brug

Kommandoen kan også bruges til at udføre kommandoer filer der findes.

Her er et eksempel hvor alle filer med endelsen .log får opdateret deres tidsstempel.

find . -type f -name "*.log" -exec touch {} \;

man-page more: http://manpages.ubuntu.com/manpages/focal/en/man1/find.1.html

grep

Anvendes til at finde tekststrenge i en fil.

grep backup /etc/passwd

Du kan også søge på mere end en tekststreng.

grep "*TEKSTSTRENG1* \| *TEKSTSTRENG2*"

Her vil jeg f.eks. finde både backup og tj

grep "backup\|tj" /etc/passwd

Hvis du skal finde en tekststrenge i en række dokumenter (f.eks. i html-filer på din hjemmeside) kan du gøre følgende:

grep alert  -r ~/hjemmeside --include=*.css

Erstattes stien med et . (punktum), så søges der i den mappe du laver kommandoen.

grep alert  -r . --include=*.css

Her er en god artikel om find: http://www.jcgonzalez.com/ubuntu-find-string-files-example

man-page grep: http://manpages.ubuntu.com/manpages/focal/man1/grep.1.html

Se og redigere rettigheder

chown

Ændrer ejerskab på grupper

chmod

Ændret rettigheder på filer og mapper

chown - change owner

chown bruges til, at ændre ejer og gruppe på en fil eller en mappe.

Det er kun root der kan ændre ejerskab på filer.

Ændring af ejerskab

Her ændres ejeren af ~/testfil til brugeren tj.

sudo chown tj ~/testfil

Ændring af ejerskab og gruppe

Herunder ændres filen til at have ejeren og gruppen tj

sudo chown tj:tj ~/testfil

Man kan også anvende følgende "shorthand"

sudo chown tj: ~/testfil

Ved at sætte et kolon, så antager chown, at gruppen er den samme.

Ændring af ejerskab på mapper og undermapper

Skal man ændre rettigheder på alle filer i en mappe anvender man -R (recursive). Nedestående kommando ændrer ejerskab på alle filer i mappen /data

sudo chown -R tj: /data

man-page chown: http://manpages.ubuntu.com/manpages/focal/man1/chown.1.html

chmod - change mode

chmod ændrer rettighederne på filen.

chmod [-R][rettigheder] [fil/mappe]

Skal det gælde alle undermapper indsættes -R (recursiv)

Når vi sætter rettigheder anvender vi en anden skrivemåde end rwx. Vi anvender binære værdier som du kan se herunder.

• 0 - Rettigheder: ingen (---)
• 1 - Rettigheder: Udføre (--x)
• 2 - Rettigheder: Skrive (-w-)
• 3 - Rettigheder: Skrive og udføre (-wx)
• 4 - Rettigheder: Læse (r--)
• 5 - Rettigheder: Læse og udføre (r-x)
• 6 - Rettigheder: Læse og skrive (rw-)
• 7 - Rettigheder: Læse, skrive og udføre (rwx)

Her kan du se beregningerne for de binære værdier: beregninger af binære værdier.

På denne måde skal vi kun angive et tal for henholdsvis brugeren, gruppen og alle. Herunder er nogle praktiske eksempler.

700

Brugeren har alle rettigheder. Bruges f.eks. når man laver script filer og har brug for at køre dem. Ingen andre brugere kan altså se eller anvende dem.

705

Brugeren har alle rettigheder, og alle andre kan se og udføre dem. Bruges f.eks. til webserverens filer, da webserveren skal have fulde rettigheder, men alle andre skal kunne se og udføre filerne

660

Brugeren og gruppen skal kunne læse og skrive i filen, men ikke udføre den. Kan f.eks. være tekstfiler man skla kunne redigere.

Eksempel med fil

Et eksempel, hvor rettighederne sættes til at brugeren har alle rettigheder (rwx) og alle har ret til at læse og udføre (r-w) svarende til rettigheder for html-filerne på en webserver:

chmod 705 testfil

Eksempel med mapper (recursiv)

Dette eksempel viser hvordan man omdøber alle filer og undermapper.

chmod -R 705 /var/www/html

705 kombinationen er meget anvendt på systemer hvor brugeren skal have alle rettigheder, men alle skal kunne se filerne og udføre programmerne UDEN at kunne ændre på dem. F.eks. på en webserver som har filerne i mappen /var/www/html og dennes undermapper.

man-page chmod: http://manpages.ubuntu.com/manpages/focal/man1/chmod.1.html

Se og redigere indhold

nano

Redigering af filer

cat

Output af hele filen (sammenkædning)

more

Output af filen - en side af gangen

head/tail

Output af starten eller slutningen af filen

sort

sortere filen før visning

Uniq

Viser kun unikke linier (fjerner gentagelser)

nano

På en Linuxserver bliver alle tjenester og hardware initialiseret og konfigureret igennem tekstfiler. Derfor skal du kende nano, et effektiv terminal tekstredigeringsprogram. Programmet har også opmærkning med farver, hvis det genkender formatet. nano startes med kommandoen:

nano *filnavn*

Du navigerer i filen ved hjælp af piletasterne, og du kan bruge Ctrl og kd

Herefter bliver ændres terminalen til nedestående, hvor menuen ligger i bunden af skærmen.

Du navigerer rundt i nano med piletaster ligesom i alle andre tekstbehandlingsprogrammer.

Herunder er de meste basale funktioner

^ står for Ctrl og m- for Alt

Ctrl+w

find

Ctrl+y

en side op

Ctrl+v

En side ned

Ctrl+w+v

Til filens sidste linie

Ctrl+k

Klip

Ctrl+u

Indsæt

Ctrl+x

Afslut nano

Alt+u

Fortryd

Alt+e

Annuller fortryd

Alt+a

Marker tekst

Alt+6

kopier tekst

Når du har redigeret din tekst færdig afslutter du med Ctrl+x, hvorefter nano i bunden svarer:

Når du svarer y vil nano skrive filnavnet med den fulde sti, hvortil du taster Enter.

Får du en fejlmelding om at du ikke kan gemme skyldes det oftest, at man redigerer i en fil man ikke har rettigheder til. Oftes skyldes det at man glemmer at anvende sudo når man redigerer i systemfiler.

cat

cat laver et output af filen, men stopper ikke når skærmen er fyldt. Derfor er cat ikke velegnet til at vise indholdet af store filer.

vi vil se indholdet af /etc/hosts

man-page cat: http://manpages.ubuntu.com/manpages/focal/man1/cat.1.html

more

more laver en udskrift af filen, et skærmbillede ad gangen. Man fortsætter visningen ved at trykke Enter eller mellemrum.

Enter

En linie ad gangen

mellemrum

En side ad gangen

Neders på siden står der hvor langt i filen man er angivet i procent.

more /etc/passwd

man-page more: http://manpages.ubuntu.com/manpages/focal/man1/more.1.html

head/tail

head viser de første 10 linier af en fil og tail viser de sidste 10

Kommandoen er god til at se om noget er blevet korrekt tilføjet til en fil.

tail /etc/passwd

Overblik

tail /etc/passwd

viser de 10 sidste linier af /etc/passwd

tail -5 /etc/passwd

viser de sidste 5 linier af /etc/passwd

head -5 /etc/passwd

viser de første 5 linier af /etc/passwd

man-page tail: http://manpages.ubuntu.com/manpages/focal/en/man1/tail.1.html

man-page head: http://manpages.ubuntu.com/manpages/focal/man1/head.1.html

sort

sort sortere i outputtet.

Her bruger vi sort til at filtrere de sidste 5 linier af /etc/passwd

tail -5 /etc/passwd | sort

Som du kan se er lxd nu blevet flyttet øvers.

Det ændrer ikke på filen, men giver os et bedre overblik.

man-page sort: http://manpages.ubuntu.com/manpages/focal/man1/sort.1.html

uniq

Nogle gang kan vi have filer der har gentagelser i sig - det kan f.eks. være logfiler. uniq kan hjælpe os med det når filen er sorteret (se sort ovenfor)

Her har jeg en fil1 der viser hvem der har været inde i et rum

cat fil1

Jeg vil gerne se hvem der har været derinde

sort fil1 | uniq

Jeg vil gerne se hvor mange gange de har været derinde

sort fil1 | uniq -c

Jeg vil gerne se hvem der har været derinde mere end engang, og hvor mange gange.

sort fil1 | uniq -cd

Jeg vil gerne se hvem der kun har været derinde 1 gang.

sort fil1 | uniq -u

man-page sort: http://manpages.ubuntu.com/manpages/focal/man1/uniq.1.html

Redirect

Redirect

Overførsel af output

echo

Udskrivning af tekststreng

tee

skriv input til output

sed

Ændring af tekststrenge

Redirect -omdirigering

I linux bruges tegnet > (større end) eller >> til at omdirigere indhold. I denne sammenhæng skal det ses som en pil der peger til højre.

Anvender vi 1 pil (>), så erstattes alt indholdet i filen med output. Anvendes der 2 pile (>>), så tilføjes ouput til slutningen af filen.

Som standard vises output i terminalen. Men det kan være at man gerne vil have output i en fil, så man kan arbejde videre med den.

Output kan have 2 former:

• stdout - Output fra en kommando
• stderr - Fejlmeddelelse fra kommando

Det kan bruges på følgende måder:

> file

omdirigerer stdout til file

1> file

omdirigerer stdout til file

2> file

omdirigerer stderr til file

&> file

omdirigerer stdout og stderr til file

Hvis man bare vil fjerne meddelelser fra kommandoer (f.eks. i scripts) kan man i stedet for en fil vælge /dev/null. Det er reelt en mappe på computeren der ikke er der - et sort hul.

Eksempel: Vi vil gerne have træstrukturen fra /etc/aptlagt ind i en fil.

tree -d > træstruktur

Eksempel: Vi vil gerne have lagt fejlmeddelser fra en kommando ind i en filen fejlmeddelelser:

cat fil_findes_ikke 2>fejlmeddelelser

Eksempler

cat fil1 > fil2

Erstatter indholdet af fil2 med indholdet af fil1

cat fil1 >> fil2

Tilføjer indholdet af fil1 til indholdet af fil2

cat -n fil1 > fil2

Erstatter indholdet af fil2 med indholdet fra fil1, med linienumre

Læs mere: http://askubuntu.com/questions/350208/what-does-2-dev-null-mean

echo

echo er bashfortolkerens printfunktion

echo "Hej med dig"

Vi kan f.eks. bruge den til at indsætte datoen i slutningen af en fil (fejlmeddelelser fra før)

echo $(date) >> fejlmeddelelser

man-page echo: http://manpages.ubuntu.com/manpages/focal/man1/echo.1.html

tee

tee bruges til omdirigering, og fungerer ligesom >. Ved at indsætte -a fungerer den lige som >> og indsætter i bunden af filen.

Tee skal bruges sammen med piping.

Eksempler

date | tee ny_fil

Indsætter datoen i ny_fil

date | tee -a ny_fil

indsætter datoen i bunden af ny_fil

tee giver os mulighed for at indsætte tekstrenge i filer vi ikke selv ejer. Det kan vi gøre ved at indsætte sudo foran tee

man-page sort: http://manpages.ubuntu.com/manpages/focal/man1/tee.1.html

sed

sed anvendes til at ændre tekst.

Kommandoen fungerer på følgende måde:

sed -i s/*NUVÆRENDE_TEKST*/*NY_TEKST*/g

Her vil vi ændre alle forekomster af Anders til Thomas:

touch sedfil

echo "Mit navn er Anders" > sedfil

cat sedfil

sed -i s/Anders/Thomas/g sedfil

cat sedfil

Et eksempel på en kommando der erstatter en tekststreng

find . -type f | xargs sed -i 's/tocify({ selectors: "h1, h2, h3, h4" })/tocify({ selectors: "h2, h3, h4" })/g'

man-page tail: http://manpages.ubuntu.com/manpages/focal/en/man1/sed.1.html

Pakke programmer

På Linux pakker man filer ved hjælp af tar. De pakkede filer kaldes for tarballs.

Som standard pakker man mapper med filer. På den måde sikrer man sig også at filerne ligger i den samme mappestruktur, som det blev pakket ned i.

Når man pakker tarballs, så navngiver man den på følgende måde: *PAKKENAVN*.tar.*PAKKEFORMAT*

Tar anvendes på følgende måde:

tar *OPTIONER* *NAVN_PÅ_PAKKET_FIL* *FILER_DER_SKAL_PAKKES*

Eksempel

tar cvfz gif_backup.tar.gz gif

Optioner

c

lav (create) et arkiv

x

udpak (extract)

v

vis fremgang

f

filarkivets navn

t

se indholdet af filen

j

opret en bzip2 pakket fil

z

opret en gzip pakket fil

Pakning af filer

Her vil vi gennemgå komprimeringsformaterne gzip og lzma.

Pakning med gzip

tar cvfz gif_backup.tar.gz gif

gzip-filer navngives tar.gz som afslutning.

Pakning med lzma

tar cvf gif_backup.tar.lz --lzma gif

lzma-filer navngives tar.lz som afslutning.

Til daglig brug bør du anvende gzip, som komprimere ca. til ⅓ (33%)af den oprindelige størrelse. gzip har den bedste størrelse/hastigheds ratio.

lzma anvendes til større backup opgaver. lzma pakker meget mere effektiv til ca. ¼ (25%) af den oprindelige størrelse, men bruger også længere tid på det. Selvom lzma bruger længere tid på at pakke, så pakker det ud hurtigt.

Se indhold

For at se indholdet af tar filer anvendes optionerne tvf

tar tvf gif_backup.tar.gz

Man kan også bruge grep

tar tvf gif_backup.tar.gz | grep simpson

Udpakning af filer

Man kan vælge mellem at udpakke alle filer eller blot enkelte

Man udpakker filer på følgende måde - uanset komprimeringsformat.

tar xvf *PAKKEFIL*

Her udpakkes filen gif_backup.tar.lz

tar xvf gif_backup.tar.lz

Udpak enkeltfiler

For pakke en enkelt fil ud sætter man blot filnavnet til sidst med den fulde sti.

tar -xvf gif_backup.tar.gz gif/tegnefilm/run_simpson_run.gif

Hvis man vil udpakke flere filer sætter man blot hvert filnavn ind som en tekststreng:

tar -xvf gif_backup.tar.gz gif/tegnefilm/run_simpson_run.gif gif/mordor.gif

Du kan også udpakke alle filer der hedder noget med bird

tar -xvf gif_backup.tar.gz --wildcards *bird*

Læs mere: http://www.tecmint.com/18-tar-command-examples-in-linux/

Lukning af computeren

reboot

reboot genstarter computeren. Den skal køres med root-rettigheder.

sudo reboot

man-page reboot: http://manpages.ubuntu.com/manpages/focal/man8/reboot.8.html

shutdown

shutdown lukker computeren ned. Kommandoen fungerer på følgende måde

sudo shutdown [Optioner] tid [besked]

shutdown -h 0

Computeren lukkes ned nu

shutdown -h 10 Computeren lukkes ned om 10 minutter

Computeren lukkes ned om 10 minutter med budskabet ”Computeren lukkes ned om 10 minutter”

shutdown -r 0

Computeren genstartes om 0 minutter

man-page shutdown: http://manpages.ubuntu.com/manpages/focal/en/man8/shutdown.8.html