TCP/IP

TCP/IP modellen

Herunder vil jeg kort gennemgå TCP/IP modellen. Det er vigtigt for at forstå den måde et TCP/IP netværk fungerer, så man senere kan fejlsøge og fejlrette.

TCP/IP modellen blev oprindeligt beskrevet i 1974 af Vint Cerf og Bob Kahn, og den version vi anvender i dag er RFC 1122 Internet STD3. TCP/IP modellen beskriver hvordan nettet fungerer ved hjælp af lag.

Grundlæggende sørger TCP/IP for, at data der skal sendes frem og tilbage over netværk kommer frem til det rigtige sted og at der ikke er fejl i de data der modtages:

Modellens opbygning

TCP/IP modellen er opdelt i 4 lag, hvor data bliver klargjort til at blive sendt ud på et netværk.

  • Applikation
  • Transport
  • Internet
  • Link

Herunder er der en illustration der viser hvordan lagene er pakket ind i hinanden.

Applikation

Sørger for at data inddeles i mindre pakker når de skal sendes og samler dem igen når de modtages.

Transport

På transportlaget får datapakkerne en TCP- eller UDPheader. I modellen anvendes TCP, men det kunne lige så godt være UDP.

TCP

TCP står for Transmission Control Protocol (Forsendelses-kontrol-protokol). Dette lag sørger for at pakken indeholder de korrekte data. Hvis data ikke er korrekt afviser TCP pakken og anmoder om at få den sendt igen. TCP kan altså ikke fejlkorrigere, men blot sikre at data er korrekt.

UDP

UDP står for User Dontrol Protocol. Protokollen er fungere lidt anderledes en TCP, da den er designet til at levere en konstant datastrøm, f.eks. til Internetbaserede filmtjenester. Når man anvender UDP risikerer man at tabe datapakker, hvilket ikke betyder så meget når vi taler om lyd og video, når det kun er få datapakker der tabes. Selve kontrollen af UDP pakker foregår på applikations-laget (lag 4), sådan at pakkerne blot bliver afvist af systemet hvis de er fejlbehæftede. På den måde sikres de korrekte data, uden at datastrømmen afbrydes.

Internet

På Internet laget får hver datapakke en IP-adresse. IP står for Internet Protocol. Indtil videre har TCP/IP protokollen kun handlet om at sikre og organisere data, men her sættes der en adresse på, så det er den rigtige computer der modtager pakken. Det kan f.eks. være IP-adressen: 192.168.0.65.

Link

De ovenstående link sørger for at TCP/IP protokollen kan sørge for data på et netværk hvor computere anvender protokollen. Med link-laget kan man gøre datapakkerne protokoluafhængige, sådan at pakkerne kan behandles af hardware. Det gøres ved hjælp af MAC-adresser. MAC står for Media Access Control.

MAC-adresser er unikke identifikationer på hardware, hvilket betyder at datapakkerne kan finde den rigtige modtager kun baseret på hardware. Hvilket er den måde Internettet er opbygget på.

Dataflow

Herunder er der et diagram der viser hvordan data kommer fra en computer til en anden. Afsendercomputeren sender data igennem TCP/IP-protokollen. I det pakkerne kommer ud på lokalnettet finder de ud af modtageren findes på et andet netværk.

For at få adgang til det andet netværk bliver pakkerne ledt igennem routeren ud på internettet, hvor der er DNS-servere der ved hvor den router der giver adgang til modtagercomputerens netværk er. Her bliver pakkerne sendt hen, for at modtager-routeren kan sende pakkerne videre til modtageren. Her bliver data fra TCP/IP pakkerne gendannet.

Adskillelse mellem lagene

Internettet består af en masse mindre netværk, som er forbundet ved hjælp af routere. Hver gang vi passerer en laver vi et hop, som faktisk er det begreb man anvender for at tælle antallet af routere man har passeret. Når du sidder ved computeren og skal have kontakt med f.eks. dr.dk, så går du igennem 7 routere. Prøv at se nedestående kommando.

thoj@thoj-VirtualBox:~$ sudo traceroute -I -n dr.dk
traceroute to dr.dk (159.20.6.38), 30 hops max, 60 byte packets
 1  192.168.0.1  0.162 ms  0.209 ms  0.312 ms <-- min router
 2  10.29.0.1  7.623 ms  12.167 ms  12.554 ms <-- min udbyders router
 3  94.189.51.68  12.959 ms  13.353 ms  13.732 ms <-- øhhh
 4  83.88.21.83  14.107 ms  14.502 ms  14.884 ms
 5  194.19.204.22  16.196 ms  17.106 ms  17.549 ms
 6  194.19.207.18  16.640 ms  16.864 ms  17.268 ms
 7  159.20.6.38  28.036 ms  21.827 ms  17.294 ms <-- dr.dk ;)

Hvis du i en browser vælger at indtaste IP'en 159.20.6.38, så får du fat i dr.dk

Fordelen ved laginddelingen er, at hver af de computere

Andre modeller

Netværk er en kompliceret størrelse, og selvom TCP/IP-modellen er den der anvendes på Internettet, så er der en anden model, som bliver anvendt meget. Bl.a. af Cisco, som er storleverandør af netværksudstyr. De anvender OSI modellen ( Open Systems Interconnection ) som arbejder med 7 lag.

Nedestående skema er en modificeret udgave af: http://en.wikipedia.org/wiki/OSI_model

Lag TCP/IP Lag
Værts lag 7 Application

Applikation
4
6 Presentation
5 Session
4 Transport Transport 3
Medie lag 3 Network Internet 2
2 Data Link Link 1
1 Physical -- n/a -- -- n/a --

Hvis man sammenligner OSI-modellen med TCP/IPmodellen, så lægger man mærke til tre ting.

  • Der er lavet en adskillelse mellem værts- og medielag, hvor medielagene
  • Applikationslaget er blevet splittet op i 3
  • der er tilføjet det fysiske lag (kabler, hardware osv.)

En oversigt over modeller

Der igennem tiden blevet udviklet andre modeller, og herunder har jeg sidestillet de to ovenfor gennemgåede modeller med dem. Alle modellerne sigter mod det samme mål: sikker datatransmission. Bagved dem ligger der arbejdspapirer der går ind i de tekniske detaljer hvis man ønsker at udvikle nyt programmel efter dem.

OSI TCP/IP
RFC 1122 Internet STD3
Cisco
Acadamy
RFC871
Arpanet ref model
Application Applikation Applikation Applikation/Proces
Presentation
Session
Transport Transport Transport Host-to-host
Network Internet Internetwork
Data link Link Network Interface Network Interface
Physical (n/a)

http://en.wikipedia.org/wiki/Internet_protocol_suite#cite_note-21

IP - Internet Protokoller

Der findes 2 IP protokoller: IPv4 og IPv6. IPv4 er den oprindelige og var designet til at have \( 2^32 = 4294967296 \) unikke adresser. Designet har været effektivt, men den digitale udvikling har gjort at der skal bruges flere adresser.<\p>

For at imødekomme dette behov har man udviklet IPv6 som på mange områder minder om IPv4, men er blevet tilpasset og designet til den digitale fremtid vi er på vej ind i. F.eks. er der nu \( 2^128 = 3,402 \cdot 10^{38} \) adresser. IPv6 er så smart designet, at de gamle IPv4 adresser kan køre videre upåvirket på IPv6 netværk. Vevd hjælp af IPv6 kan man nu sætte alle de ting man vil på internettet.

IP-adresser

Som du kunne læse ovenfor er antallet af mulige adresser enorm både i IPv4 og Ipv6. For lettere at kunne arbejde med disse adresser bliver de omskrevet. IPv4 bliver omskrevet til 10-tals systemet og Ipv6 til det hexadecimale system. Herunder er der et eksempel på hver af adresserne:

IPv4: 192.168.1.17

IPv6: 2001:DB8:AC10:FE01::20

Tegnene . og : som bruges i IP-adresserne er sat for at gøre adresserne læselige for os . Computeren arbejder med disse adresser binært dvs med 32 bit (32 cifre) for IPv4 og 128 bit (128 cifre)for IPv6.

Herunder kan du se forskellige repræsentationer for den samme IPv4 adresse:

Menneskelæsbart
Decimal oktet 192 168 1 17
Binær samlet 11000000101010000000000100010001
binær oktet 11000000 10101000 00000001 00010001
Decimal samlet 3232235793
hexadecimal oktet 0xC0 0xA8 0x01 0x11
hexadecimalt samlet 0xC0A80111

IPv6

IPv6 protokollener lavet som en reaktion på, at man er ved at løbe tør for IPv4 adresserne og består af en 128 bits adresse mod IPv4' 32 bit. En IPv6 adresse vil således bestå af 128 binære cifre. For at en IPv6 adresse bliver læsbar, skrives den med 8 felter med et 4 cifrede hexcadecimale tal adskilt af kolon (:).

2001 0DB8 AC10 FE01 0 0 0 20
Eks. 2001 0DB8 AC10 FE01 0 0 0 20
antal Hex 0xFFFF 0xFFFF 0xFFFF 0xFFFF 0xFFFF 0xFFFF 0xFFFF 0xFFFF
Antal dec 65.536
(16⁴)
65.536
(16⁴)
65.536
(16⁴)
65.536
(16⁴)
65.536
(16⁴)
65.536
(16⁴)
65.536
(16⁴)
65.536
(16⁴)
i alt 3,4 · 1038 7,9 · 1028 mere end IPv6

Den ovenstående IPv6 adresse: 2001:ODB8:AC10:FE01:0:0:0:20, kan omskrives til 2001:ODB8:AC10:FE01::20. Man kan altså fjerne en længere række af nuller ved at indsætte et dobbelt Kolon, dog kun en gang.

IPv6 bliver også kaldet IPng (Internet Protokol next generation), og det skal ses som et udtryk for at man har forsøgt at imødekomme de mange problemstillinger der er ved IPv4 protokollen. En af disse er opbygningen af IPv6 adresser:

Faste IP-adresser

I både IPv4 og IPv6 er der nogle enkelte adresser der er låst til helt specifik anvendelse. Nedenfor er der et skema

IPv6 IPv4 Beskrivelse
::1/128 127.0.0.1/8 Loopback adresse
FE80::/10 169.254.0.0/16 Denne adresse er en Lokal Link adresse, der kun fungerer internt på maskinen. Anvendes hvis maskinen ikke får en IP adresse.
FC00::/7 10.0.0.0/8
172.16.0.0/12
192.168.0.0/16
Unik Lokal adresse
::FFFF:0:0/96 n/a en IPv4 mappet IPv6 adresse. Ved denne adresse bliver de to sidste grupper oversat til IPv4 adresser.
2001:0DB8::/32 192.0.2.0/24
198.51.100.0/24
203.0.113.0/24
Anvendes i dokumentation

Skråstregen efter IP-adressen er CIDR adressen. Den vil blive gennemgået senere

Det binære, decimale og hexadecimale talsystem

Før vi går igang med at kigge på TCP/IP modellen, IPv4 og IPv6 er det vigtigt at have forståelse for det binære, deciamle og hexadeciamle talsystem. Mennesker er ananolog og læser titalsystemer og derfor anvender vi titalssystemet til at repræsentere IP-adresser. Computere arbejder digitalt og binært

I det decimale talsystem skifter vi position når tallet når værdien 10. Denne værdi er 2 for det binære talsystem og 16 for det hexadecimale.

binær talsystem titalssystem Hexadecimale talsystem binær talsystem titalssystem Hexadecimale talsystem
0 0 0 1000 8 8
1 1 1 1001 9 9
10 2 2 1010 10 A
11 3 3 1011 11 B
100 4 4 1100 12 C
101 5 5 1101 13 D
110 6 6 1110 14 E
111 7 7 1111 15 F

Eksempel med decimalt tal

Position 7 6 5 4 3 2 1
Potens 10⁶ 10⁵ 10⁴ 10³ 10² 10¹ 10⁰
Værdi (Pos) 1.000.000 100.000 10.000 1.000 100 10 1

Derved kan vi finde værdiet for et tal f.eks: 3476

Position 4 3 2 1
Antal 3 4 7 6
Antal · Potens 3 · 10³ 4 · 10² 7 · 10¹ 6 · 10⁰
Værdi (Pos) 3000 400 70 6
Decimal værdi i alt = 3476

Eksempel med binært tal

Ud fra cifrets position kan man finde det binære tals værdi med nedestående nøgle.

Position 8 7 6 5 4 3 2 1
Potens 2⁷ 2⁶ 2⁵ 2⁴ 2⁰
Værdi (Pos) 128 64 32 16 8 4 2 1

F.eks: 10111001

Position 8 7 6 5 4 3 2 1
Antal · Potens 1 · 2⁷ 0 · 2⁶ 1 · 2⁵ 1 · 2⁴ 1 · 2³ 0 · 2² 0 · 2¹ 1 · 2⁰
Værdi (Pos) 128 0 32 16 8 0 0 1
Decimal værdi i alt = 185

Eksempel med hexadecimalt tal

Ud fra cifrets position kan man finde det binære tals værdi med nedestående nøgle. Da hexadecimale tal ofte anvendes skrives de ved hjælp af prefixet "0x*hex-tal" - f.eks: 0xB92D.

Position 4 3 2 1
Potens 16³ 16² 16¹ 16⁰
Værdi (Pos) 4096 256 16 1

F.eks: 0xB92D

Position 4 3 2 1
Binært ciffer B 9 2 D
Potens 11 · 16³ 9 · 16² 2 · 16¹ 13 · 16⁰
Værdi (pos) 45.056 2304 32 13
Decimalt = 47.405

Subnetting

Efterhånden som der kom flere og flere computere på de enkelte netværk blev det nødvendigt at kunne opdele/segmentere netværk. Problemet er, at jo flere computere der er på netværket jo mere trafik kommer der. Derfor er det fornuftigt at inddele netværket i mindre enheder adskilt af routere.

Pointen i det ovenstående er, at når vi læser en IP adresse som: 192.168.19.43, så er det som computeren ser: 11000000.10101000.00010011.00101011

Med denne PHP-side kan du konvertere mellem binære og titals IP-adresser: ip_converter.php

IP-adresser er altså opbygget af 4 oktetter, hver bestående af 1 byte (8 bit) hvilket betyder at tallet består af 4 · 8 binære tal.

Classfull adressing

Før vi går igang med at snakke om subnetting kigger vi på den oprindelige (pre 1985) og simple måde at dele nettet.

Klasse Netmaske CIDR Oversigt Mulige hosts
A 255.0.0.0 /8 NNNNNNNN.HHHHHHHH.HHHHHHHH.HHHHHHHH 16.777.214 (256³-2)
B 255.255.0.0 /16 NNNNNNNN.NNNNNNNN.HHHHHHHH.HHHHHHHH 65.534 (256²-2)
C 255.255.255.0 /24 NNNNNNNN.NNNNNNNN.NNNNNNNN.HHHHHHHH 254 (256¹-2)

Man fik altså tildelt et adresserum der passede til det antal af computere man havde. Denne måde anvendte man i mange år, men i 1985 indførte man subnetting for at kunne anvende nettets ressourcer bedre. Ved hjælp af subnetting kan man underinddele nettet og adskille de forskellige subnets ved hjælp af routere. Routere der ligger på lag 3 i OSI-modellen kan adskille intern og ekstern netværkstrafik fra hinanden.

Klasse netværk

Det er de binære tal der angiver hvilken klasse netværket har. Det er værdierne i den første oktet der angiver klassen:

Første bits Klasse Omfang netværk-bits vært-bits Vist binært
0 A 0-126 8 (1. oktet) 24 (2.-4. oktet) 0nnnnnnn.vvvvvvvv.vvvvvvvv.vvvvvvvv
10 B 128-191 16 (1.-2. oktet) 16 (3.-4. oktet) 10nnnnnn.nnnnnnnn.vvvvvvvv.vvvvvvvv
110 C 192-223 24 (1.-3. oktet) 8 (4. oktet) 110nnnnn.nnnnnnnn.nnnnnnnn.vvvvvvvv
1110 D -multicast 224-239 ikke def ikke def 1110nnnn.nnnnnnnn.nnnnnnnn.vvvvvvvv
1111 E -reserveret 240 - 255 ikke def ikke def 1111nnnn.nnnnnnnn.nnnnnnnn.vvvvvvvv

Adressen 127 anvendes til computerens interne kommunikation. Læs evt mere her: http://en.wikipedia.org/wiki/Classful_network#Introduction_of_address_classes

Udover at definere de ovenstående klassenetværk, definerede man også hvad der var netværkbits (dem som definerer netværket) og hvilke bits der kan bruges af værter på nettet. På denne måde kunne man uddele store netværk til dem der havde behov for det og mindre til resten. Problemet er stadig, at der i et klasse A netværk potentielt kan være over 16 millioner computere, hvilket ikke skaber overblik. Dette problem blev løst med at indføre subnetting og dermed muligheden for at designe netværk i passende størrelser.

Netmasken

Et netværk er defineret af 3 parametre: netværkets adresse, broadcastadressen og netmasken. En computer i hjemmenetværk vil ofte være konfigureret i et privat klasse C netværk da 254 mulige værter er rigeligt i et almindeligt hjem. Det kunne f.eks. være konfigureret som her:

Betegnelse IP Beskrivelse
Computerens adresse 192.168.1.10 Dette er computeren unikke adresse
Netmasken 255.255.255.0 Beskriver hvilke bits der tilhører netværket og hvilket der tilhører hosts
netværket 192.168.1.0 Denne adresse beskriver de første adresse i netværket (nedre grænse)
Broadcast 192.168.1.255 Den øverste grænse for netværket - og den adresse som alle maskiner lytter på for at modtage netværksbeskeder

Disse 4 tal giver computeren de oplysninger den har brug for:

IP Kort beskrivelse binær
192.168.1.10 Hvad hedder jeg 11000000.10101000.00000001.00001010
255.255.255.0 Hvor stort er netværket 11111111.11111111.11111111.00000000
192.168.1.0 Hvad er den første adresse i netværket 11000000.10101000.00000001.00000000
192.168.1.255 Den sidste adresse i netværket - og den adresse alle maskiner i netværket lytter til. 11000000.10101000.00000001.11111111

Den eneste adresse i ovenstående som er fundamentalt anderledes er netmasken. Den er også anderledes end de andre, da den bruges til at afgrænse netværket med. Den betyder noget i retningen af: I de tre første oktetter er alle adresser fastlåste, men den sidste oktet er ikke er låst - hvilket giver 256 tilgængelige adresser.

Subnetting

Lad os kigge på et eksempel.

1. oktet 2. oktet 3. oktet 4. oktet
IP (dec) 10 0 0 0
IP (bin) 00001010 00000000 00000000 00000000
Netmask (dec) 255 0 0 0
Netmask (bin) 11111111 00000000 00000000 00000000

Her ovenfor er der defineret et privat klasse A netværk og dets tilhørende netmaske. Ved hjælp af netmasken låses den førte oktet, mens de andre står fri. Dette er et stort netværk som indeholder 224-2=16.777.214 mulige værter. Det kan vi splitte op i mindre netværk ved at fastfryse nogle værts-bit

1. oktet 2. oktet 3. oktet 4. oktet
IP (dec) 10 0 0 0
IP (bin) 00001010 00000000 00000000 00000000
Netmask (dec) 255 255 255 0
Netmask (bin) 11111111 11111111 11111111 00000000
net adresse subnet værter

I det nederste har vi fastlåst 2 oktetter af der egentlig tilhørte værterne på netværket. Vi har lavet nogle subnets. I alt har vi lavet 216= 65336 subnets inde i vores klasse A netværk. Dem kan vi så udnytte feks ved at lægge alle enheder i afdeling 2 i subnettet 10.129.56.0. Fordelen herved er også at man kan lukke denne afdeling inde bag en router og derved sørge for at al intern trafik til f.eks. printere og lokale servere ikke kommer ud i resten af netværket.

Antallet af subnets kan regnes ud ved at hjælp af formlen: 2(subnet bits). Hvis der altså er 10 subnetbits klasse A netværk vil antaller af subnets være:

Antal subnets: 210 = 1024

Antallet af værter kan regnes ud med formlen: 2(antal værts bit) - 2. Hvis vi fortsætter med netværket ovenfor (Klasse A, 10 subnetbits) vil der altså være 24-10= 14 bits tilbage til værterne:

Antal værter pr subnet: 214-2 = 16.382 værter i hvert subnet.

Mere om subnetting

Herunder vil vi lave en nøgle til at bestemme antallet af subnets.

Netmaske
Binær værdi / decimal værdi
dec værdi Antal subnets adr/subnet
2⁷/128 2⁶/64 2⁵/32 2⁴/16 2³/8 2²/4 2¹/2 2⁰/1
0 0 0 0 0 0 0 0 0 1 256
1 0 0 0 0 0 0 0 128 2 128
1 1 0 0 0 0 0 0 192 4 64
1 1 1 0 0 0 0 0 224 8 32
1 1 1 1 0 0 0 0 240 16 16
1 1 1 1 1 0 0 0 248 32 8
1 1 1 1 1 1 0 0 252 64 4
1 1 1 1 1 1 1 0 254 128 2
1 1 1 1 1 1 1 1 255 256 1

Netmasken 255.255.255.224 angiver altså, at nettet er delt op i 8 subnets med 32 adresser i hver. Heraf er de 2 henholdsvis netværks- og broadcastadressen.

CIDR adresse - Classless Inter-Domain Routing

Disse netværk kan også angives ved hjælp af en CIDR adresse. Denne adresse angiver ved hjælp af en streng alle fire netværksbeskrivelser: IP, netmask, netværk og broadcast. Det CIDR -notationen gør er, at den angiver antallet af bits der er låst - altså netmasken. Således vil IP-adressen 192.168.1.34/24 angive at de første 24 bits i netmasken er låst - altså en 255.255.255.0. Netværks- og broadcast adressen er automatisk sat til at være henholdsvis den første 192.168.1.0 og 192.168.1.255.

Denne notation er smart, fordi den sparer plads i hukommelsen på routere og anvender deres CPU til at beregne de andrer ting. Den er også smart fordi den gør det simplere at angive supnetmasks og supermasks hvilket vi vil se på i næste afsnit.

IP/CIDR Mask (dec) Mask (bin) hosts Størrelse
a.b.c.d/27 255.255.255.224 11111111.11111111.11111111.11100000 32 1/8 C
a.b.c.d/26 255.255.255.192 11111111.11111111.11111111.11000000 64 1/4 C
a.b.c.d/25 255.255.255.128 11111111.11111111.11111111.10000000 128 1/2 C
a.b.c.d/24 255.255.255.0 11111111.11111111.11111111.00000000 256 1 C
a.b.c.0/23 255.255.254.0 11111111.11111111.11111110.00000000 512 2 C
a.b.c.0/22 255.255.252.0 11111111.11111111.11111100.00000000 1.024 4 C
a.b.c.0/21 255.255.248.0 11111111.11111111.11111000.00000000 2.048 8 C
a.b.c.0/20 255.255.240.0 11111111.11111111.11110000.00000000 4.096 16 C
a.b.c.0/19 255.255.224.0 11111111.11111111.11100000.00000000 8.192 32 C
a.b.c.0/18 255.255.192.0 11111111.11111111.11000000.00000000 16.384 64 C
a.b.c.0/17 255.255.128.0 11111111.11111111.10000000.00000000 32.768 128 C
a.b.0.0/16 255.255.0.0 11111111.11111111.00000000.00000000 65.536 256 C = 1 B

Antallet af tilgængelige adresser kan udregnes ved hjælp af formel: 232-/CIDR. Antalet af adresser i en /22 CIDR er altså:

232-22 = 210 = 1024

Antallet af tilgængelige adresser er: 1024 -2 = 1022

Et praktisk eksempel

Lad os kigge på et eksempel: 10.129.56.0/26 (svarer til en netmaske på 255.255.255.192. I binært hedder netværket: 00001010.10000001.00111000.00000000, hvoraf de første 26 bit tilhører netværket og de sidste 6 tilhører værterne. De røde er netværkets bits og de grønne er værterne

00001010.10000001.00111000.00000000

Ved at kigge på den sidste oktet har vi altså 2 bit til at lave netværk med (nnvvvvvv) og 6 til værterne.

Subnet Subnet
binært
Subnet
decimalt
Netværk Broadcast Antal
adresser
Antal
værter
00 00000000 - 00111111 0 - 63 10.129.56.0 10.129.56.63 64 62
01 01000000 - 01111111 64 - 127 10.129.56.64 10.129.56.127
10 10000000 - 10111111 128 - 191 10.129.56.128 10.129.56.191
11 11000000 - 11111111 192 - 255 10.129.56.192 10.129.56.255

I ovenstående skema kan du se logikken bag subnet. I hver af de binære adresser kan de 6 sidste bit antage alle værdier kun separeret ved hjælp af de 2 første bit. Ovenstående opdeling kan altså inddele et klasse

Supernetting

Supernetting er at udvide netværket ud over et "normalt" netværk. Det kan f.eks. være med netmasken 255.255.254.0 (CIDR /23). Hvis man f.eks. får adressen 10.129.56.83/23 til sin server, vil følgende altså være gældende:

Betegnelse IP
adresse 10.129.56.83
netværk 10.129.56.0
netmask 255.255.254.0
Broadcast 10.129.57.255
Første adresse 10.129.56.1
Sidste adresse 10.129.57.254
antal værter 510

Beregninger i netværk

Til at lave beregninger til et IP netværk findes der smarte programmer. F.eks. http://www.iptools.dk/ip-calc/

Eller nedestående til Android.

Når man starter programmet op får man en menu hvor man kan taste sin netværksadresse ind, og trække en skyder indtil man opnår den ønskede mængde adresser i sit subnet.

Henvisninger

Osi modellen (eng): http://en.wikipedia.org/wiki/OSI_model

Osi modellen (da): http://da.wikipedia.org/wiki/OSI-model

Classfull network: http://en.wikipedia.org/wiki/Classful_network

Subnetting: http://en.wikipedia.org/wiki/Subnetwork

Supernetwork: http://en.wikipedia.org/wiki/Supernetwork

Internet protocol (eng): http://en.wikipedia.org/wiki/Internet_Protocol

Internet protocol (da): http://da.wikipedia.org/wiki/Internetprotokol

OSI Model forklaret med James Bond (side 2): http://www.lewistech.com/rlewis/Resources/james.aspx

Internet Protocol Suite: http://en.wikipedia.org/wiki/Internet_protocol_suite

CIDR: http://en.wikipedia.org/wiki/Classless_Inter-Domain_Routing

Video om subnetting: https://www.youtube.com/watch?v=GSX1GlaznKM

Litteraturliste

Stein-Olsen & Stalheim s. 9 (1998): Netværk, Geir Steen-Olsen & Arnie Stalheim, IDG Bøger A/S, 1. udg. 1.oplag, ISBN: 87-7843-121-2
http://www.libris.dk/produkt/Introduktion_til_netvaerk_3_udgave.htm