Computerens hardware

Herunder vil der være en overordnet gennemgang af den hardware der er i en computer. Gennemgangen vil blive holdt på et simpelt niveau, og vil have fokus på forståelse fremfor teknikken.

For at forsimple guiden har jeg valgt at holde mig til Intel og NVidia baserede computere. Det skyldes at jeg altid er endt med at købe Intel hardware og at det generelt fungerer med Ubuntu.

Bundkort

Bundkortet der den centrale del i en computer og som skaber forbindelse mellem hardwaren. Det er bundkortet at hardwaren skal købes ud fra, så derfor er det vigtigt at man køber det rigtige fra starten af.

Ting du skal være opmærksom på:

Cipsæt	Chipsættet er det som styrer bundkortet og de enheder der sluttes til. Som privat bruger bør du kigge efter det som Intel kalder et Performance chipset. Z170 som er vist i eksemplet herover er et godt chipset der giver adgang til rigtig mange features - også overclocking.
CPU socket	Her skal CPU'en (processoren) monteres. Den nyeste sokkel som Intel anvender er i dag socket 1151
RAM Type	I dag er DDR4 standarden for RAM. Det man skal være opmærksom på er antallet af moduler der kan monteres
SATA tilslutninger	Angiver hvor mange harddiske og drev man kan have monteret på systemet
M.2.	Hvis ens motherboard har en M.2. tilslutning kan man installere nogle af de nye, hurtige ... og dyre harddiske
PCI tilslutninger	Man bruger PCI til at montere grafikkort og andre specialkort. Et bundkort bør indeholdet både PCIe x16 til grafikkort og PCIe x1 til net og lydkort.
Tilslutningsmuligheder	Når man undersøger tilslutninger så sikr dig at der er der nok grafik, net, USB og lydporte. Et godt bundkort bør have HDMI, DVI_D, lyd, net og 4-6 USB porte. I dag bør man ikke bekymre sig specifikationer på tilslutningerne da de i dag er standardiserede med Dolby 7.1 lyd, gigabit netkort og USB 3.0.

CPU

Jeg har valgt kun at forholde mig til CPU'er fra Intel. Det skyldes ene og alene, at det er de eneste typer jeg vil købe.

CPU'en (Central Processing Unit) er selve hjernen i computeren. Før vi gennemgår de forskellige processortyper er der nogle begreber vi skal have styr på. Beskrivelsen tager udgangspunkt i en Intel i7 6700K:

Socket

De forskellige CPU'er har forskellige antal kontakter. De nyeste Processorer fra Intel sidder i en FCLGA 1151, og det er den type du bør satse på at få, da de både indeholder den nyeste teknologi og er mest effektive.

Kerner og tråde

Kerner og tråde angiver hvor mange processer en CPU kan køre ad gangen. i7 6700K har 4 kerner med hver 2 tråde, hvilket betyder at den kan køre 8 processer ad gangen. Fordelen ved at have flere kerner/tråde er, at man kan reservere dem enkeltvis eller i grupper til at køre forskellige dele af et program. Hvis man f.eks. arbejder med 3D kan man f.eks. have reserveret 2 kerner til at arbejde med at rendere sine billeder.

Det er vigtigt at forstå, at en CPU med 8 kerner ikke nødvendigvis er hurtigere end en tilsvarende med 4 kerner. Og måske endnu mere vigtigt - det dobbelte antal kerner gør ikke afviklingen af programmer dobbelt så hurtig Det er kun hvis man anvender programmer de kan udnytte det, at man får nogen fordel. Du bør overveje mere end 4 kerner hvis:

• Du har dual-grafikkort, spiller avancerede spil og kun det bedste er godt nok
• Du arbejder med Video og 3D grafik

Cache

Moderne CPU'er har indbygget en lille mængde RAM der anvendes til at "parkere" instruktioner internt i processoren i stedet for at skulle gemme dem i computerens RAM-lager. Det medfører at CPU'en bliver mere effektiv til at arbejde med programmerne.

Grafik

I dag har stort set alle CPU'er indbygget et grafikkort, som er god nok til almindelig brug og mindre spil. Hvis man bygger en computer til nye og avancerede 3D-spil er det indbyggede grafikkort ikke nok. Er man i tvivl bør man vente med at købe et 3D-grafikkort til man har prøvet om det er nødvendigt. De indbyggede grafikkort er bedre end man skulle tro.

Base/turbo frekvens

CPU'er har angivet to forskellige hastigheder: base og turbo. De to værdier skal forstås på den måde at CPU normalt vil arbejde med base frekvensen, men at CPU'en i perioder vil kunne gå i turbo mode

Celeron

Anvendelse:

• simpel workstation
• NAS/server
• Mediacenter

Celeron-processoren er et ældre design, som er billig og meget energieffektiv. Derfor er den egnet til computere der skal lave simple opgaver. Skal en PC ikke anvendes til andet en at surfe og lave tekstbehandling klarer den opgaven. Som en filserver og mediecenter er den nærmest perfekt, da der kan købes bundkort hvor CPU'en er integreret i bundkortet til omkring 400,-.

i3, i5, i7, i9

I skemaet herunder er der vist nogle af forskellene mellem de tre nyeste Intel CPU-typer

CPU	Kerner	Tråde	Cache	Turbo	Anvendelse
i3	2	x2	3MB	-	Kontor, små spil og Internet
i5	2-4	-	3-6MB	Ja	Spil, god balance mellem ydelse og pris
i7	2-4	x2	4-8MB	Ja	Krævende brug
i7	10-18	x2	10-18MB	Ja	Krævende brug

De ovenstående betegnelser i3, i5 og i7 er kun en del af beskrivelsen. Til hver modelnummer er der også knyttet nogle bogstaver f.eks. i7-6700K. Se i tabellen herunder:

Betegnelse	Beskrivelse
U	Ultra low power - Anvendes til bærbare og andre mobile enheder. Har 2 kerner.
T	Optimeret til Desktop computere
Q	Quadcore - CPU'en har 4 kerner
H	High performance grafik
K	Kan overklokkes (Er ikke låst til en speciel hastighed)

Tommelfingerreglen er - jo dyrere CPU'en er - jo bedre er den .... hvis den bliver brugt på den rigtige måde.

Det betyder f.eks. at man med fordel kan kan vælge en billigere i5 med et godt grafikkort fremfor en i7 med et billigere grafikkort - simpelthen fordi spil har mere brug for at graffikkortet yder en processoren.

http://www.makeuseof.com/tag/intel-core-i3-vs-i5-vs-i7-one-really-need/

Xeon

Som en sidste processor skal Intel's Xeon nævnes. Denne processor er ikke egnet til almindelige brugere, men sigter mod dem som arbejder med CAD og 3D samt servere. De kan købes med op til 24 kerner og 60 MB cache og denne model koster næsten 7000,- $

Kabinet

Kabinettet er og bliver en af de svære beslutninger, da det er synligt hele tiden. For at tage den rigtige beslutning bør man først overveje kabinettets funktion og først derefter kabinettets udseende. På den måde ender man ikke med at købe noget der senere skal udskiftes

Kabinettets funktion:

• Hvor mange harddiske skal det kunne rumme. Skal der monteres flere harddiske
• Skal der være plads til et eller to grafikkort
• Skal CPU'en have en støjsvag køler, hvilket kræver plads
• Skal det være let at komme til bundkortet og montere nye enheder
• Skal kabinettet være støjdæmpet
• Skal USB og lyd være tilgængelig uden at skulle om på bagpladen

Kabinettets udseende:

• Skal man kunne se ind på hardwaren
• Skal kabinettet stå på gulvet eller være på bordet
• Hvor stort skal det være
• Hvad farve skal det være

Desværre er kabinetter ikke kønne. Det er en klods der kommer til at være synlig om vi vil det eller ej. Jeg mener dog stadig at det er vigtigst at lade sig styre af kabinettets funktion fremfor dets udseende. Generelt må man nok også erkende at computere ikke hører til i stuen, men et sted hvor man kan arbejde på den ude at forstyrre ... og blive forstyrret.

Støjdæmpning

Støjdæmpning kræver to ting: God plads til luftgennemstrømning, så der kan komme store blæsere i og et kabinet som er solidt bygget evt med ekstra polstring. På den måde undgår man vibrationer der er med til at forstærke støjen.

Køling

Varme er al elektroniks værste fjende, derfor er det vigtigt at du også tænker på køling. Her er der to ting der skal være i fokus: Støjniveau og køling.

I en moderne PC er der 4 elementer der skal køles: CPU, grafikkort, strømforsyning og kabinet. Det findes grundlæggende 3 typer køling:

• Luft: Køling med blæsere
• Passiv: Køling med metalprofiler
• Væske: Køling hvor varmen ledes væk af væske

Køling med blæsere

Den billigste løsning er blæsere, og der er grundreglen at jo større de er jo mindre støjer de. Det skyldes at de kan flytte mere luft ved færre omdrejninger. Generelt er kabinet-, strømforsynings- og graffikkortblæsere meget støjsvage. En støjsvag køler til en CPU er ofte meget stor se f.eks. Hyper 212 EVO

Den er lavet af aluminium, som leder varmen væk fra CPU'en. Varmen bliver så led væk af en blæser med en diameter på 120 mm. Du kan læse om den her: http://www.coolermaster.com/cooling/cpu-air-cooler/hyper-212-evo/.

Passiv køling

Ved passiv køling forstås, at al kølingen bliver foretaget ved at varmen ledes væk. På den måde kan elektronikken blive holdt kold ved hjælp af kølerne i kabinettet.

Desværre medfører det også at hardwaren er blevet sat til at køre langsommere. Passiv kølet hardware er langsommere end aktivt kølet - og kræver at der er god luftgennemstrømning i kabinettet.

Væske køling

Væskekøling (også kaldt vandkøling) er reelt også blæserkøling. Det man gør er, at man man leder varmen væk til et andet sted for at køle det. Væskekøling er dyrere end traditionel, men kan give fordele for luftgennemstrømningen.

Der findes også ekstreme versioner af væskekøling, hvor der er indbygget en kompressor i kabinettet, til at nedkøle væsken.

Anbefaling

Min anbefaling er, at man vælger en low-noise køler som den ovenstående Hyper 212 EVO. Det giver efter min vurdering den bedste ydelse i forhold til det man skal betale.

RAM

RAM (Random Acess Memory) er computerens arbejdslager. Det er RAM af typen DDR - eller for at være helt korrekt DDR SDRAM, og er nået til version 4. Du skal sikre dig at din computer indeholder den nyeste type.

Hvis du ønsker at overclocke din PC skal du være opmærksom på hastighedsangivelsen, som ofte står skrevet som et tal efter typen af RAM f.eks: DDR4-2133, som er standardhastigheden. Tallet 2133 angiver antallet af MHz, som RAM-modulet er testet til, og det kan fås op til den dobbelte hastighed og til den 10-dobbelte pris.

Grafikkort

Du skal overveje et dedikeret grafikkort fremfor CPU'en grafik i følgende situationer:

• Spil
• Billedbehandling
• CAD, 3D-grafik og Video

Hvis det er til spil og billedbehandling bør du vælge graffikkort i NVidias GeForce serie. Kortene er udviklet til spil, har også det som kaldes CUDA og OpenCL, som gør at CPU og GPU kan samarbejde om at lave beregninger. Forskellen mellem de to er, at CUDA er licenseret og udviklet af NVIDIA, hvor OpenCL er open source.

Sigter du på arbejde med CAD, 3D-grafik og video bør du kigge efter NVidias Quadro serie. De er en del dyrere end GeForce, og det skyldes at deres GPU er mere avanceret og at de er designet til de tungere opgaver. Selv M udgaverne (de mobile udgaver) af Quadro serien vil være bedre til avanceret grafik.

RAM til grafikkort

En anden type RAM du skal forholde dig til er GDDR RAM og hvor G står for graphics. Forskellen på GDDR og DDR er at GDDR er designet til grafikkort.

Mængden af GDDR du har brug for er svært at sætte, da det er meget afhængigt af den opløsning du vil spille i. Hvis din skærm er 1920x1080 så vil 2GB være nok. Vil du spille ved højere opløsninger og med alle detaljer skal du overveje 4GB. Kortet med de 2GB vil stadig virke, men du kan risikere at gå ned i framerate (antal billedskift pr sekund), når der er mange detaljer. Derudover skal man også forholde sig grafikkortets GPU (grafik processor), da den hurtig kan blive en flaskehals, hvis den bliver presset for meget.

Det bedste råd jeg kan give er at man finder en test på nettet der tester den hardware du vil købe op mod det spil du vil spille.

Harddisk

Der er tre typer harddiske du skal være opmærksom på.

SSD - Solid State Drive

• Læsehastighed: 540 MB/s
• Skrivehastighed: 520 MB/s
• Anvendelse: System drev

Dette er den normale type SSD diske og de udnytter næsten Sata3's fulde hastighed.

SSD M.2 -

• Læsehastighed: 2500 MB/s
• Skrivehastighed: 1500 MB/s
• Anvendelse: System drev

Kan det ikke gå hurtigt nok kan du vælge at installere en SSD harddisk i M.2 format, som er hurtigere end en almindelig SSD. Om det kan betale sig at investere i en M.2 SSD drejer sig mest af alt om man er villig til at betale det dobbelte for den samme plads på en SSD. Selvom den er 3-4 gange hurtigere end en SSD på papiret, så vil den tid det tager at starte computeren ikke tage 1/3 af tiden, da resten af computeren komponenter vil være for langsomme til at udnytte denne hastighed.

Jeg mener personligt at de er for dyre endnu ... men har man pengene ... ;).

HDD - Hard Disk Drive

• Læsehastighed: 210 MB/s
• Skrivehastighed: 156 MB/s
• Anvendelse: Backup og ekstra plads

Dette er den "gamle" og mekaniske harddisk. De er langsommere end de moderne SSD-diske, men de er tilgengæld en del billigere pr. GB. Man kan høre at de roterer og "knaser" når der bliver skrevet og læst til dem.

NAS-diske

Skal harddiskene anvendes i en NAS/filserver der står i hjemmet, bør man kigge på nogle specialbyggede harddiske til opgaven. Det kan f.eks. være Western Digital' Red serie eller Seagate' Ironwolf serie. Det der kendetegner disse diske er at de er designet til at være ekstra holdbare og stabile - kaldes også NAS diske.

Strømforsyning

Strømforsyninger er en vigtig del af en moderne computer, da den sørger for at computeren fungerer stabilt. Det er vigtigt at strømforsyningen er stor nok, så computeren kan køre uden problemer.

Strømforsyninger angives med det antal watt de maksimalt kan levere, en 80 plus certificering og størrelsen på blæseren. Her er et eksempel på en strømforsyning: Corsair VS650.

Fra specifikationer læser vi følgende:

• Maks output: 650W
• Certificering: 80 plus white
• Blæser: 120mm

Blæseren fortæller lidt om hvor stille strømforsyningen kan være. Dette er en standard størrelse som har et lavt støjniveau, men det kan lade sig gøre at finde strømforsyninger der har op til 140 mm blæser. Nogle af disse kan også sættes til at køre uden blæser, så de først aktiverer blæseren når det er nødvendigt.

Angående Watt angivelsen, så skal den tages med et gran salt. De 650 Watt er et udtryk for hvad strømforsyningen kan levere i kortere perioder, men ikke konstant. Certificeringen angiver hvad strømforsyningen kan levere konstant. Herunder er nogle af 80 plus værdierne.

Type	Konstant ydelse af Watt specifikation	Reel konstant effekt ved 650W
80 Plus White	82%	533
80 Plus Bronze	85	552,5
80 Plus Silver	87	565,5

Du kan læse mere her: https://en.wikipedia.org/wiki/80_Plus.

ANBEFALING: Køb en større strømforsyning end du har behov for - og køb ikke en der ikke er 80 Plus certificeret. Ved at købe en større strømforsyning end du reelt har brug for vil de blive mindre belastet og dermed også holde længere. Når man så tænker på at en ikke certificeret strømforsyning på omkring 500W koster omkring 200,- og en certificeret 650W koster omkrig 500, så er det ikke det som vælter et budget.

Lad os tage udgangspunkt i følgende computer

Enhed	Version	Forbrug	Henvisning
CPU	Intel i7 6700k	91 W	link
CPU køler	Hyper 212 EVO	3 W	Link
Motherboard	Standard	40 W (gæt)	Link
RAM	16GB DDR4	6 W (gæt)	Link
HD	Samsung EVO 850 250GB	5 W (Gæt)	Link
Grafikkort	MSI GeForce GTX 960 GAMING	120 W	Link
Kabinet	2x blæsere	4 W (gæt)	Link
I alt	Maksimalt forbrug	269 W

Hvis vi satser på en en 80 Plus White strømforsyning så skal strømforsyningen være på mindst 269/0,82 = 328 Watt. En 650W strømforsyning vil kunne levere 650*0,82 = 533 Watt hvilket giver et overskud på 200 Watt. Dette overskud kan senere anvendes til ekstra enheder, af grafikkort og harddiske.

Skærm

Skærmen er en vigtig del af ens computer, fordi man hele tiden anvender den. Herunder er de ting du skal være opmærksom på:

• Opløsning
• Format
• Farveægthed
• Størrelse
• Hastighed

Opløsning

Læs mere: http://www.flatpanels.dk/

Tastetur og mus

Tegneplade

DVD/Blueray