Andengradsligninger

I en virksomhed der sælger landbrugsmaskiner har de fået et nyt redskab ind. Finans afdelingen har lavet en overskudsfunktion der lyder:

$$ -0,025x^2+0,4625x-1,5750 $$

Resultatet er i mio. kr. pa.

Opgave 1

  • Hvor mange redskaber skal der sælges for at der er overskud
  • Hvilket antal enheder giver det største overskud

For at have en rentabel virksomhed kræver ledelsen at alle produkter skal give et overskud på minimum 120.000 kr. pa.

Opgave 2

  • Hvilket antal enheder skal der sælges for at produktet kan blive en fast salgsvare i virksomheden?

Produktet er helt nyt, og du ved at det er vigtigt at jeres virksomhed bliver "first movers", derfor mener du at virksomheden skal lægge en plan, der indebærer at man tager et underskud de første år.

Man aftaler at man gerne vil nøjes med at sælge 4 enheder det første år.

Opgave 3

  • Hvor stort et tab accepterer virksomheden, for at være first movers

Det andet år vil man gerne acceptere, at man ikke når et overskud på 120.000 på enheden, men der må ikke være underskud.

Opgave 4

  • Hvor mange enheder skal der minimum sælges andet år?
  • Hvor stort et tab/fortjeneste vil der være?