MySQL - Opret en database

Det er vigtigt at du anvender Chrome eller Firefox til disse opgaver, da PHPMyAdmin følger webstandarderne. Hvis du anvender Safari, Internet Explorer eller Edge, risikerer du at få fejl.

I dette kapitel vil vi oprette databasen med de tre tabeller vi har lavet ved hjælp af normaliseringsprocessen, og kalde den: mentorer. Tabellerne skal oprettes efter nedenstående skemaer, og vil blive eksemplificeret ved hjælp af tabel 1: klasser_og_mentorer:

Det vi skal gøre er følgende:

  1. Opret databasen
  2. Opret tabel 1
  3. Indtast data
  4. Opret tabel 2
  5. ...

Skemaer til tabellerne

Tabeloversigterne kan udskrives her: MySQL_database_tabeloversigt_print.html

Skema tabel 1

Tabel 1 - Struktur: klasser_og_mentorer
Kolonnenavn Datatype Længde/værdi Indeks
Klasse VARCHAR 3 PRIMARY
Mentor VARCHAR 3  - 

Tabel 1 - Indhold: klasser_og_mentorer
Klasse (primær nøgle) Mentor
1a tj
2a tj
3a tj
1b ba
2b ba
3b ba
1x cc
2x cc

Skema tabel 2

Tabel 2 - Struktur: mentorer
Kolonnenavn Datatype Længde/værdi Indeks
Mentor VARCHAR 3 PRIMARY
Navn VARCHAR 50  - 
Lokale VARCHAR 4  - 
Mobil VARCHAR 8  - 
Mail VARCHAR 50  - 

Tabel 2 - Indhold: mentorer
Mentor (Primær nøgle) Navn Lokale Mobil Mail
tj Thomas Jensen 17 23344517 tj@fakemail.dk
ba Bent Andersen 18 23344518 ba@fakemail.dk
cc Christina Carlsen 19 23344519 cc@fakemail.dk

Skema tabel 3

Tabel 3 - Struktur: klasser_og_elever
Kolonnenavn Datatype Længde/værdi Indeks
Klasse VARCHAR 3 PRIMARY
Antal Elever TINYINT 2  - 
Piger TINYINT 2  - 
Drenge TINYINT 2  - 
Startår YEAR 4  - 

Tabel 3 - Indhold: klasser_og_elever
Klasse (Primær nøgle) Antal elever Piger Drenge Startår
1a 17 9 8 2016
2a 22 10 12 2015
3a 21 8 13 2014
1b 16 8 8 2016
2b 24 13 11 2015
3b 22 9 13 2014
1x 28 13 15 2016
2x 31 17 14 2015

Opret database

Når databasen er startet op får vi adgang til hovedvinduet. For at oprette en ny database vælger vi Ny i menuen til venstre. I feltet Databasenavn skriver du: mentorer og i Tegnsæt (sortering) vælger du: utf8_danish_ci og klikker på Opret.

Da det er den første tabel gør MySQL opmærksom på, at der ingen tabeller er i databasen. Opret tabellen: klasser_og_mentorer, og sæt antallet af kolonner til 2. Klik på Udfør.

I dette vindue skal du konfigurere de enkelte felter i databasen. I denne tabel er der to felter i hver post: Klasse og Mentor. Konfigurer dem som her, men vent med at trykke gem indtil vi har sat Primærnøglen:

Før vi gemmer skal vi sætte feltet Klasse til at være primærnøgle. Kør vinduet mod venstre og find feltet Indeks og vælg Primary.

Når du vælger Primary popper vinduet Tilføj indeks op. Her vælger du blot Udfør, da vi ikke ønsker at konfigurere det mere:

Vælg Udfør og når du er tilbage i hovedvinduet vælger du Gem

Her kan du kontrollere at din tabel er blevet oprettet korrekt. Læg mærke til at der er kommet en guldnøgle efter Klasse.

Indtast data

Vælg menuen indsæt og indtast indholdet.

Første gang skal du indtaste samme klasse i begge poster, nemlig 1a. Grunden hertil er, at du skal se hvad der sker når to primærnøglefelter får samme værdi.

Når du har indtastet dine data klikker du på Udfør

Som du kan se kommer der en fejlmeddelelse. Det skyldes at primærnøglen forhindrer at to poster kan have samme værdi. Ret 1a til 2a i andet tilfælde og klik Udfør.

Efter man klikker på Udfør, får man et vindue der bekræfter at ens indtastninger er indsat i databasen. Derudover kan man også se den kode der er blevet kørt.

Klik på menuen Vis, så du kan se dine indtastede data

Indtast resten af tabellen ved at vælge menuen Indsæt igen, og opret herefter de 2 andre tabeller.